Find os her

Olympiacos har fundet sin nye cheftræner i David Blatt, som har underskrevet en to-årig aftale med den græske storklub.

De rød-hvide sagde denne sommer farvel til den mange-årige cheftræner Giannis Sfairopoulos, som har ført klubben til  to græske titler, og to finaler i EuroLeague, de seneste fire sæsoner.

Den tidligere Cleveland Cavaliers-træner var mellem de største ønsker hos Olympiacos, som også havde interesse for den tidligere Brose Bamberg træner, Andrea Trinchieri, den tidligere Unicaja Malaga træner Joan Plaza, samt Velimir Perasović, som senest stod i spidsen for Anadolu Efes Istanbul.

Den 59-årige isarelsk/amerikanske træner har senest stået i spidsen for den tyrkiske storklub Darussafaka Istanbul. I sidste sæson førte han klubben til et mesterskab i den andenbedste klubturnering EuroCup, og placerede dermed klubben tilbage i EuroLeague igen.

Med sin titel i EuroCuppen blev han samtidigt den eneste træner udover den serbiske legende Dusan Ivkovic, til at vinde både EuroBasket (2012 med Rusland), EuroLeague, EuroCuppen samt en Olympisk medalje (2012 med Rusland).

David Blatt har udover ovenstående titler også en EuroLeague-titel på sit CV med Maccabi Tel Aviv i 2013-14 sæson, og stribevis af nationale mesterskabstitler i Italien, ABA League, og den israelske liga.

Dette bliver Blatt’s andet ophold i Grækenland, efter sit ophold for Aris Thessaloniki tilbage i 2010.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague