fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

EuroLeague

CSKA henter Joel Bolomboy som samtidigt får russisk pas

CSKA Moscow fortsætter offensiven på transfermarkedet, efter at de i denne uge kunne præsentere deres fjerde forstærkning for den kommende sæson.

Foto: CSKA Moscow

Efter to år i træk med utilfredsstillende resultater ved Final Four i EuroLeague, fortsætter det russiske storhold CSKA Moscow, med at forstærke sig.

Russerne vandt turneringen i 2016, men har de seneste to sæsoner sluttet af på hhv. tredje-, og fjerdepladsen i turneringen, på trods af at være store favoritter til at vinde titlen.

Derfor har CSKA været offensive på transfermarkedet, hvor de indtil videre har hentet Daniel Hackett, Alex Peters og Ivan Ukhov. 

I denne uge kunne CSKA så præsentere den kommende sæsonen fjerde forstærkning i form af Joel Bolomboy.

Den 24-årige amerikaner er født i Donetsk, Ukraine, og har en congolesisk far og russisk mor. Da udsigterne til at spille for det amerikanske landshold ikke er store, har Bolomboy valgt at tagge ja til russisk statsborgerskab. 

De seneste to sæsoner har den unge båret både Utah Jazz- og Milwaukee Bucks-trøjen, men også været nede og vende G-League i to omgange.

Desværre er det ikke blevet til mange minutter, og dette udnyttede CSKA til at lokke ham tilbage til Europa. Bolomboy har skrevet under på en to-årig kontrakt med russerne.

På to sæsoner nåede han at spille 18 NBA kampe i den regulære sæson for hhv. Jazz og Bucks, hvor han snittede 1.7 point, 1.5 rebound og 2 NBA playoff kampe hvor han snittede 2.0 point og 1.0 rebounds.

Bolomboy havde langt mere succes i G-League hvor han sammenlagt spillede 54 kampe for Salt Lake City Stars og the Wisconsin Herd, og hvor han snittede 16.4 point, 11.2 rebounds, 1.5 assists, 0.7 steals og 0.9 blocks pr. kamp.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague