fbpx
Connect with us

Panathinaikos gæster i aften den serbiske hovedstad Beograd og Euroleagues absolut hotteste hold i øjeblikket Crvena Zvezda, og der venter derfor grækerne noget af en opgave.

Europas uofficielt, mest larmende publikum, har i denne sæson budt gæsterne varmt velkommen allerede før kampstart, hvor traditionen med at overdøve Euroleague-hymnen, har trukket masser af opmærksomhed og overskrifter.

Presset bliver dermed stort både fra lægterne, og ikke mindst på banen eftersom storholdene er faldet på stribe i Beograd i denne sæson.

Real Madrid, FC Barcelona, Fenerbahce, og de forsvarende mestre CSKA Moscow, er alle blev besejret i Beograd. Resultater, der gør at serberne i øjeblikket flirter med en Top 4 plads på tabellen, der i sidste ende kan give hjemmebanefordel i kvartfinalen.

Crvena Zvezda er nemlig i gang med en drømmesæson, og er inde i en fantastisk stime på seks sejre i træk, og syv sejre, ud af de sidste otte kampe. En historisk god stime, som serberne helt klart vil forsøge at forlænge i aften mod Panathinaikos.

Skræmmende godt forsvar af Crvena Zvezda har været nøglefaktor

Interessant er det at angreb ikke er det, der har vundet kampe for Crvena Zvezda, eftersom det er et af de dårligste i turneringen. Tværtimod er det, det vanvittigt aggressive forsvar, som er rangeret som Euroleagues bedste, der har skabt de seneste kampes store resultater, hvilket i sig selv understreger, hvor skræmmende godt det har været.

Hold især øje med Charles Jenkins, og hans enorme betydning i forsvaret, eftersom han topper steals-listen med 2.1 pr. kamp. Marko Simonovic, der spiller sin bedste sæson i karrieren, er derimod en af holdets største offensive kræfter, sammen med blandt andet Ognjen Kuzmic og Stefan Jovic.

Ambitionerne hos en klub som Panathinaikos er dog altid høje, og anderledes kan det da heller ikke være hos et mandskab, der har vundet seks Euroleague-titler. Grækerne har Euroleague’s andet bedste forsvar, men har til forskel for Crvena Zvezda haft spredt sejrene mere ud i løbet af sæsonen.

Hos Panathinaikos er det Nick Calathes man skal holde øje med, som har overtaget tøjlerne fra legendariske Dimitris Diamantidis. Han er grækernes største profil sammen med amerikanerne K.C Rivers og Chris Singelton.

En direkte duel om femtepladsen

Kampen er en direkte duel om femtepladsen i tabellen. Både Crvena Zvezda (5.) og Panathinaikos (6.), har 11 sejre og 8 nederlag, efterfulgt af Baskonia (7.) med samme score. Serberne kommer til kampen med en overbevisende sejr over netop Baskonia, med 87-69 på udebane i Spanien, og er derfor mere end tændte til at hive endnu en sejr hjem.

Trætheden kan dog blive en faktor i dag hos serberne, eftersom turen hjem fra Spanien efter deres kampen mod Baskonia tirsdag aften, blev langtrukken med mange mellemlandinger. Panathinaikos har derimod ikke haft de store problemer på turen hjem fra Barcelona, som de tirsdag aften slog 71-65.

Dette bliver den ottende gang at de to hold mødes siden år 2000. Panathinaikos fører i øjeblikket disse møder med 4-3, og vandt sågar også det seneste møde med resultatet 70-59, hjemme i Athen i oktober måned.

Du kan se kampen mellem Crvena Zvezda og Panathinaikos direkte på TV3 SPORT 1 og Viaplay klokken 18.55

Læs også

Galatasaray ydmygede ”Israels stolthed”

Euroleagues hottest hold i øjeblikket kommer fra Serbien

Et bundopgør af de vigtige mellem Galatasaray og Maccabi Tel Aviv

Foto: KK Crvena Zvezda

Skal du med på Fullcourts NBA rejse til Florida til marts? Læs mere her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

More in Crvena Zvezda