fbpx
Find os her

EuroLeague

Bologna meldes klar til EuroLeague

De tidligere EuroLeague vindere meldes atter klar til Europas bedste turnering.

Foto: Arkivfoto

Virtus Bologna har tidligere været en europæisk magtfaktor, og den tilstand vil italienerne tilbage til. I sæsonen 2020/21 forventes det, at Bologna atter er med i det fine selskab. Det skriver det italienske nyhedsmedie La Gazetta Dello Sport.

Klubben, der vandt EuroLeague i 1998 og 2001 under ledelse af den nuværende Milano-træner, Ettore Messina, spillede sidste sæson Champions League. Den turnering vandt Bologna, som i år skal prøve kræfter med EuroCup i år, inden de altså næste år vil deltage i EuroLeague gennem et af flere Wildcards.

Allerede i år har Bologna skaffet dele af det materiale, der skal få klubben tilbage på sporet. Den serbiske landstræner, Sasha Djordjevic, skal stå i spidsen for holdet, mens spillere som den tidligere LA Clippers, Milos Teodosic, og Vince Hunter er hentet til.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra EuroLeague