Find os her

EuroLeague

Barcelona henter skarp Pangos

Den stærke 3’er-skytte og playmaker, Kevin Pangos, skifter sin litauiske klub, Zalgiris Kaunas, ud med den catalanske storklub.

Foto: KK Crvena Zvezda

Den 25-årige Kevin Pangos skifter efter to succesrige sæsoner hos det litauiske mesterhold Zalgiris Kaunas til spansk basket, hvor den canadiske point guard bliver en del af holdet i Barcelona.

I hans to sæsoner hos Zalgiris har han været med til at vinde både mesterskabet og pokalturneringen begge år. Samtidig havde klubben stor succes i EuroLeague, hvor de nåede Final Four og opnåede en samlet tredjeplads.

I ligaen spillede Pangos 46 kampe i ligaen, hvor det blev til et snit på 7.8 point, 2.3 rebound og 4.7 assist. I EuroLeague blev det til 36 kampe med et snit på 12.7 point, 2.7 rebound og 5.9 assist. Samtidig skød han tårnhøje 47.5% fra 3’eren.

Kevin Pangos har tidligere spillet i spansk basket, da hans i sæsonen 2015/16 spillede for Gran Canaria. Her blev det til en finaleplads i pokalturneringen samt en semifinaleplads i EuroCup’en.

I et interview tidligere på sæsonen med EuroHoops udtrykte Pangos interesse i at spille i NBA en dag, men ser i første omgang mulighed for trofæer i Europa.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra EuroLeague