fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Bank til Barca blandt torsdagens EuroLeague-kampe

Barcelona fik ikke et ben til jorden, da Real Madrid sendte catalanerne hjem med en solid lussing i den ene af aftenens fem EuroLeague-kampe.

Real Madrid fik torsdag aften revanche for nederlaget i El Clasico i ligaen, da de kunne sende Barcelona hjem med et solidt nederlag på 92-65.

Gæsterne kom ellers foran med 2-0, men det blev også eneste gang i kampen, at catalanerne var foran. Med et efterfølgende 8-0 run til hjemmeholdet og en brandvarm Anthony Randolph, der scorede 13 point i første periode, fik Real Madrid skabt et forspring på fem point ved periodens slutning.

Anden periode skulle for alvor vise aftenens styrkeforhold mellem de to klubben, hvor udeholdet havde svært ved at ramme, mens Jaycee Carroll kom ind og lavede 15 point i anden periode – to mere end hele Barcelona-holdet tilsammen. Perioden blev sluttet af med dette vanvidsskud fra hjemmeholdets Facundo Campazzo til stillingen 53-30.

Barcelona kom lidt bedre ud efter pausen, hvor især Victor Claver fik sat nogle vigtige point. Imens brændte veteranen Sergio Ljull den ene treer efter den anden. Gæsterne fik dog ikke distanceret hjemmeholdet for alvor i tredje periode, der blev vundet med fire point.

Barcelona havde for alvor svært ved at finde melodien i fjerden periode, og efterfølgende kunne Real Madrid køre sejren på 92-65 sikkert i hus.

Topscorer blev Trey Thompkins med 17 point efterfulgt af holdkammeraten Anthony Randolph og Barcelonas Thomas Heurtel med hver 16 point.

Slaget om Moskva
Andetsteds blev slaget om Moskva afgjort. De to Moskva-klubber, CSKA og Khimki, mødtes med CSKA som hjemmehold. En kamp som CSKA vandt med cifrene 88-74.

De to hold fulgtes ad i første periode, hvor føringsmargen aldrig var større end tre point før, der var gået syv minutter. Her kunne Sergio Rodriguez øge føringen til fem point til hjemmeholdet med en treer. Herfra fik CSKA lidt luft ned til Khimki, der måtte se sig være bagud med 24-17 efter første periode.

I anden periode viste selv samme Rodriguez sit gode overblik med fire assist på fem minutter. CSKA tog teten, men fik aldrig for alvor rystet Khimki af sig. Gæsterne brændte en del i starten, men så begyndte Tony Crocker at ramme, og han scorede 9 point i periode. Ved pausen var CSKAs føring på 49-40.

I tredje periode kunne man for alvor se forskellen på de to mandskaber. For hjemmeholdet trådte spillere som Nando de Colo, Othello Hunter og Kyle Hines ud af skyggen, og forspringet kom stille og roligt op på 22 point inden sidste periode.

I sidste periode begyndte CSKA Moskva at slække på tingene, og det gør man ikke ustraffet i EuroLeague. Det fik dog ikke den store betydning, andet end at Khimki fik reduceret forspringet. CSKA holder fast i toppen af rækken med sejren på 88-74.

Topscorer blev Khimkis Stefan Markovic med 18 point efterfulgt af holdkammeraterne Thomas Malcolm og Jordan Mickey med henholdsvis 15 og  14 point samt CSKAs Daniel Hackett med ligeledes 14 point.

Fenerbache holdt fast i førstepladsen med deres sejr over Milan, mens danske Shavon Shields og Baskonia tog deres femte sejr i årets EuroLeague ude over israelske Maccabi Tel Aviv.

Resultater
Real Madrid – FC Barcelona Lassa
CSKA Moskva 88 – 74 Khimki Moskva
Fenerbache Istanbul 92 – 85 AX Armani Exchange Olympia Milan
Maccabi Fox Tel Aviv 79 – 81 Kirolbet Baskonia Vitoria-Gasteiz
Olympiacos Piraeus 88 –  81 Anadolu Efes Istanbul

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Dansk Basket

Det 14-årige Falcon-talent August Engelhardt Møller kan vende hjem til Danmark efter en uge i Spanien, der har budt på en tredjeplads i Minicopa...

FC Barcelona

Kl. 12:00 er der tipoff i Spanien, hvor Unicaja Malaga - med det 14-årige danske stjerneskud August Engelhardt Møller på holdet - møder FC...

Dansk Basket

Unicaja Malaga vandt fredagens vind eller forsvind-opgør i Minicopa Endesa mod Joventut Badalona takket være en stor præstation af danske August Engelhardt Møller. Unicaja...

Dansk Basket

Real Madrid levede op til favoritværdigheden, da de torsdag i Minicopa Endesa fik nedlagt Unicaja Malaga med danske August Engelhardt Møller på holdet. Møller...

EuroLeague

Real Madrids Dzanan Musa er blevet kåret til månedens spiller i EuroLeague efter en flot januar-måned, hvor han blandt andet leverede en historisk præstation...

Anadolu Efes Istanbul

Iffe Lundberg kom op på 100 trepointsscoringer i sin karriere i EuroLeague, da han i nederlaget mod Anadolu Efes Istanbul fredag havde to fuldtræffere...

EuroLeague

Real Madrids vilde sejr i EuroLeague fredag aften over Anadolu Efes Istanbul går over i historiebøgerne.

Anadolu Efes Istanbul

Fredag aften blev den længste kamp i EuroLeague´s historie spillet, da spanske Real Madrid slog tyrkiske Anadolu Efes Istanbul med 130-126 efter fire overtidsperioder....