fbpx
Connect with us

Armani Milano

Argentinsk landsholdsstjerne er tilbage i Europa

Luis Scola er tilbage i Europa, hvor han i den kommende sæson skal tørne ud for italienske Olimpia Milano.

Luis Scola Fiba.com
Arkivfoto: FIBA.com

39 er ingen alder.

I hvert fald ikke hvis man spørger Luis Scola. Den argentinske stjerne har stadig mod på mere basket, hvilket han senest viste til VM i Kina, hvor han var en af turneringens bedste spillere.

Argentina overraskede alt og alle, da de spillede sig hele vejen til finalen, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkt spansk mandskab. 39-årige Scola var en af Argentinas helt store profiler og snittede imponerende 17,9 point og 8,1 rebounds per kamp.

Scola har ikke spillet i Europa siden 2007, hvor han tørnede ud for spanske Baskonia. Efterfølgende har han spillet ti sæsoner i NBA for Houston Rockets, Phoenix Suns, Indiana Pacers, Toronto Raptors og til slut Brooklyn Nets, inden han skiftede til Kina, hvor han har spillet de seneste to sæsoner.

Scolas agent har ifølge Eurohoops.net afsløret, at Scola de seneste dage ikke blot har været i forhandlinger med Olimpia Milano, men også Real Madrid og Boca Juniors. Valget faldt dog i sidste ende på det italienske Euroleague-hold.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Armani Milano