fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Gode chancer for israelsk succes på hjemmebane i Tel Aviv

Israel har vist gode takter i deres træningskampe op til EM, og virker til at kunne skabe en del skade i Gruppe B.

Tiden er kommet til at kigge nærmere på EuroBasket-værterne fra Israel, der på trods af deres lange EM-historie, kun har vundet en enkel medalje.

Den eneste medalje som Israel nogensinde har vundet, skal vi finde helt tilbage i 1979, hvor EuroBasket blev afholdt i Italien. Israel slog det daværende Jugoslavien med et enkelt point 77-76, og var dermed i finalen for første gang i landets historie.

I finalen var Sovjetunionen dog stærkere, og israelerne måtte nøjes med sølvmedaljer efter et nederlag på 98-76. I finalen blev Moshe “Miki” Berkovich kåret til MVP. En spiller, som af mange anses som den bedste israelske spiller nogensinde.

På trods af den manglende succes siden 1979, er Israel dog som sagt en regelmæssig deltager ved EM-slutrunderne med 29 optrædender. Ved den seneste slutrunde blev nummer ti, hvilket var deres bedste placering siden 2005, hvor de sluttede af som nr. ni.

I år spiller de på egen hjemmebane i Tel Aviv, og måske dette kunne være det sidste skub, til at skabe et større resultat, som alle israelerne drømmer om.

Omri Casspi og Co.

Det er ikke mange spillere Israel har fået afbud fra ved denne slutrunde. Men en af dem de mangler, er D’or Fischer der har stor erfaring. Han bliver istedet erstattet, af en anden amerikaner Rich Howell, der har haft en rigtig god sæson i sin israelske klub Hapoel Jerusalem.

Den største stjerne på landsholdet er Omri Casspi, der denne sommer skiftede til NBA-mestrene fra Golden State Warriors. Han er holdets eneste NBA-spiller i øjeblikket. Kan Warriors gentage succesen fra sidste år, ville Casspi desuden blive den første spiller fra Israel, til at vinde NBA-titlen.

Udover Casspi, så kommer langt de fleste spillere på det israelske landshold, fra den hjemlige liga. En af de få der ikke gør, er Gal Mekel, som bliver den spiller, der skal organisere israelernes spil på pointguard positionen. Han har i kampene op til EM vist stort ansvar, og påtaget sig lederrollen på holdet. Hans erstatning på positionen bliver den tidligere holdkammarat Yogev Ohayon fra Maccabi Tel Aviv.

Herudover vil Israel også læne sig op af Yotam Halperin, der kommer med en masse erfaring. Han er samtidigt den eneste spiller i truppen, der var med til at skabe, det bedste resultat for Israel, i de seneste mange år, da man sluttede som nummer syv i 2003.

Andre spillere som er værd at nævne og holde øje med er Guy Pnini, Shawn Dawson, og sidst men ikke mindst Lior Eliyahy.

På trænerbænken sidder Erez Eldestein, som har været landstræner siden 2014. Eldestein er ret så bekendt med det israelske landshold, eftersom han i årene 2008-2010 fungerede som assistenttræner. Udover det, har han stået i spidsen for en række israelske klubber igennem sin karriere, hvor Maccabi Tel Aviv er den største. Her nåede han dog ikke at opholde sig længe, eftersom han blev fyret, efter blot få måneders ophold i 2016, på grund af dårlige resultater.

Ved sin sidste slutrunde med Israel i 2015, efterlod Eldestein et solidt indtryk, og det bliver spændende at se, hvad han kan præstere med landsholdet i år.

Israel har mulighed for at skabe gode resultater på hjemmebane

Israel er en af de få hold der er ubesejret i deres træningskampe op til EM, og dermed vist en rigtig, rigtig god form. De har i alt spillet ni kampe, og fået ligeså mange sejre. Nogle af dem større end andre, som fx. nationererne Tyrkiet, Slovenien, Rusland og Polen.

Israel er værter i Gruppe B, og skal møde Italien, Tyskland, Litauen, Georgien, og Ukraine. De er i denne gruppe outsider til at snuppe fjerdepladsen, der akkurat giver adgang til ottendedelsfinalen. Litauen og Italien burde være sikre på avancement i denne gruppe, imens Israel skal søge deres sejre mod Tyskland, Georgien og Ukraine.

Israelernes største energi, vil helt sikkert komme fra lægterne, i og med at alle ved, hvor meget basketball er elsket i Israel, og den energi tilskuerne kan skabe udenfor banen på tilskuerpladserne.

Værterne har gode chancer for at gå videre fra gruppen, og måske også såvidt som kvartfinalen, hvilket ville være deres bedste resultat i de seneste 14 år.

Israel åbner gruppespillet i EM med et møde mod Italien torsdag den 31. august, og slutter af mod Ukraine onsdag den 6. september.

Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra israelerne træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.

Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.

Foto: FIBA Europe – IBBA

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-profilen Adam Heede-Andersen er rejst med det danske landshold til Finland som erstatning for Darko Jukic og kan dermed potentielt få sin...