fbpx
Connect with us

Blog

Kvalitetstestet Blog: Cry me a river, LeBron James!

Miami Heats win streak endte ved 27 efter de løb ind i et Bulls hold, der ikke ville lade sig skræmme og dominere af et ellers langt overlegent hold.

Straks efter nederlaget bekendte LeBron James’ kulør og begyndte og vise sig som den dårlige taber han nu engang er. Udsættes han for lidt modvind, så enten stopper han med at spille (Celtics i 2010) ellers skal han nok finde en undskyldning, som han mener retfærdiggøre tingenes udfald.

LeBron der ellers altid er så flink, venlig og på grænsen til det påtrængende overfor sine modstandere når det går ham godt, begyndte den helt store tudekoncert overfor medierne da han følte, at Chicago ikke brugte lovlige midler for at stoppe ham.

Lad os se på hvad der rent faktisk skete.

Først prøvede LeBron at løbe igennem Kirk Hinrich, som det godstog han nu engang er. Hinrich vælger at holde fast i LeBron, som har bolden og dermed forhindre ham i, at få sendt et skud af sted. Dette er et spil der sker i hver eneste NBA kamp, det er selvfølgelig en fejl, men det er på ingen måder et dirty play der fortjener, at bliver diskuteret som en svinestreg.

Faktisk er taktikken med at ”wrappe” en spille stik det modsatte af, at prøve at skade ham. Dette gør man for at være helt sikker på, at spilleren ikke kan sende et skud af sted samtidig med, at man prøver at absorbere sammenstødet der unægtelig vil opstå i sådan situation.

Udfald: LeBron får to straffekast.

Senere i kampen bliver LeBron ramt i hovedet under kurven af Gibson da han forsøger at blokere et skud. Det er tydeligt, at Gibson prøver at gå efter bolden og LeBron retter på sit pandebånd og alle er okay.

Udfald: LeBron får atter to straffekast.

Så kommer vi til den mere kontroversielle fejl fra Taj Gibson.

LeBron slår Luol Deng på toppen af nøglen og kommer i fuld fart mod kurven. Jimmy Butler tager fat i James imens Gibson hopper ind for at prøve at blokere skuddet af James. Dette ender dog med at Gibson ikke kan blokere skuddet da Jimmy holder fast i James og derfor kommer Gibson til, at gribe fat om hans skulder. Det er en hård fejl der skal straffes og iflg. regelbogen skal det straffes med to straffekast da James bliver stoppet i et skudforsøg. Dommerne var i tvivl i denne situation og blev nødt til at gennemse spillet. De fandt dog også meget hurtigt ud af det ikke var en bevist handling af Gibson da han gik efter bolden, altså en ganske almindelig fejl.

Udfald: LeBron får igen to straffekast.

På dette tidspunkt ved LeBron godt, at deres sejrsgang hænger i en tynd tråd. Han er frustreret hvilket er forståeligt men nu skinner hans dobbeltmorale virkelig igennem.

LeBron laver en helt tydelig og overlagt fejl på hans gamle holdkammerat Carlos Boozer.

James ser Boozer der er på vej over for at sætte et pick for Hinrich. James knytter sin venstre hånd, sænker skulderen og med fuld kraft banker han ind i Boozer hvorefter han sender en albue afsted efter hans ansigt. Det er den slags fejl som han efter kampen selv siger er ”non basketball plays”. Hvor hyklerisk kan man være?

Udfald: Flagrant foul (James) Boozer får to straffekast og Bulls får bolden.

LeBron fik i alt 11 straffekast den kamp hvilket var over dobbelt så mange, som Carlos Boozer der førte Bulls med fem straffekast. Der i blandt de to straffekast, han fik da James med fuld overlæg prøve, at tromle ham ned.

Hvad regner James med der ville ske i løbet af kampen? Skal ”Grit and grind” hold bare sprede benene, som en anden NBA groupie når King James kommer tromlende ned igennem midten og lade ham få gratis layups?

Det kan meget vel være, at LeBron bliver fejlet hårdt, men fejlene bliver altså kaldt, så hans flæberri ringer noget hult når han selv er den der uddeler den eneste flagrant fejl der blev dømt den aften.

Ingen kan lide en dårlig taber og i stedet for at beklage sig til medierne over Chicagos og dommernes håndtering af ham, burde han i stedet personligt garantere, at næste gang de to hold mødes (14. april) at Heat ville komme sejrrigt ud af den kamp.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

More in Blog