fbpx
Connect with us

Basketligaen

BLOG: Første besøg i kaninhulen

De faste Fullcourt-læsere vil nok studse over at undertegnede pludselig skal skrive om andet end NBA. Det vil jeg ikke bebrejde dem – det gør jeg også selv. Årsagen er dog, at jeg i går aftes for første gang var ude og overvære en dansk basketball kamp, og jeg vil på de kommende linjer fortælle om min oplevelse.

Jeg har førhen kun overværet basketball kampe i Madison Square Garden i New York, så der var både en geografisk afstand såvel som en væsentlig forskel i omgivelserne der mødte mig da jeg stod ud af bilen foran Svendborg Idrætscenter.

Læs også: Falcon tilbage i ligaen

En ting er omgivelserne, en anden er atmosfæren og jeg skal da love for at de lokale Svendborg Rabbits supportere og de tilrejsende Bakken Bears supportere leverede en lydramme, der lå over den standard, som jeg personligt havde forestillet mig herskede i de danske basketball haller. En fantastisk stemning. Det var dog derfor også ekstra ærgerligt, at de lokale kaniner ikke mødte op i kampens indledende fase og derfor var med til at punktere en smule af de lokale supporters kampgejst.

Hjemmeholdets spillere og supportere skal dog begge have ros for at kæmpe sig tilbage i kampen, og Rabbits var flere gange tæt på at få kontakt, men hver gang lykkedes det for Bears at stikke af igen, og der var vel reelt set kun kort tid i løbet af kampen, hvor man ikke sad med en fornemmelse af at Bears ville rive en sejr hjem.

Alt i alt var det dog en rigtig god oplevelse for undertegnede, og hvis det er udtryk for den normale stemning, der er når der bliver spillet basketball rundt omkring i de danske haller, så vil jeg bestemt ikke udelukke, at jeg på et senere tidspunkt igen vil deltage i festlighederne.

Læs også: BC Aarhus lukker ned

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen