fbpx
Connect with us

Basketligaen

Zarko Jukic søger nyt udlandseventyr

Efter en sæson hos Team FOG Næstved i Basketligaen, jagter Zarko Jukic nu en ny klub – og gerne en i udlandet.

Photo: Boba Keseric

Zarko Jukic har i flere år været en profil i dansk basketballsammenhæng, med flere landskampe og udenlandske klubber på CV`et.

Før sidste sæson underskrev Zarko Jukic dog en 1-årig kontrakt med Team FOG Næstved i Basketligaen, hvor planen før sæsonen, var at komme hjem til Danmark, for at få noget ro på karrieren og spille en sæson i en liga, han var bekendt med. Det fortæller han i et interview med Fullcourt og uddyber, at han har været glad for at være i Næstved. Desværre kunne parterne ikke finde frem til en kontraktmæssig løsning for den kommende sæson.

Selvom drømmen er en tur til udlandet, vil Zarko Jukic på baggrund af blandt andet Covid-19 krisen ikke udelukke, at han alligevel er at finde i Basketligaen næste sæson.

Der er ikke noget, der i udgangspunktet, er udelukket, men jeg søger at spille udenlandsk igen. Selvfølgelig er Covid-19-situationen også noget, man må tage med i sine betragtninger og forventninger og så følge udviklingen på den baggrund“, fortæller Zarko Jukic, og tilføjer; “Ønsket er at spille i en liga med et generelt højt niveau, hvor jeg hver dag kan udvikle mig som basketballspiller. Både til træning og i kampene.”

Det har midlertidigt ikke været manglende tilbud, der har gjort Zarko Jukic, ikke har fundet en ny klub, men derimod kvaliteten af tilbudende.

Jeg har fået en del tilbud, men indtil videre har jeg ikke fået et, der både opfylder de sportslige ambitioner og er økonomisk tilfredsstillende“, lyder det fra den tidligere Næstved-spiller.

Og netop det sportslige er vigtigt, da den alsidige forward, gerne vil være en del af det danske landshold igen, for blandt andet at bidrage til den gode udvikling.

Jeg mener selv, jeg har niveau til landsholdet, så jeg håber bestemt, at jeg en dag kan komme tilbage og kan være en del af holdet igen. Jeg vil gerne bidrage til den gode udvikling dansk basketball er i lige nu, ved at hjælpe det danske landshold til endnu flere sejre“, udtaler Zarko Jukic, da han bliver spurgt om, hvordan han ser mulighederne, for at komme ind omkring landsholdet igen med et potentielt skifte til udlandet.

Hvor Zarko Jukic spiller næste sæson, og om han kan blive en del af det danske landshold igen, må tiden vise, men husk du altid kan holde dig opdateret på de seneste nyheder om dansk basketball på Fullcourt.dk.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen