fbpx
Find os her

Basketligaen

Wolfpack sender spiller til svensk topklub

BMS Herlev Wolfpack har sendt Morten Bülow over sundet til Norrköping Dolphins.

Foto: Wolfpacks Facebook-side

De svenske klubber har et godt øje til de danske spillere, og nu er endnu en spiller sendt over Øresundsbroen.

Forwarden Morten Bülow fra BMS Herlev Wolfpack har takket ja til et tilbud fra de svenske mestre fra 2018, Norrköping Dolphins. Dolphins nåede i semifinalen og spillede desuden Champions League i den forgangne sæson.

I en meddelelse på Facebook skriver Wolfpack, at der ikke har været nogen transfer mellem de to klubber, men at de er stolte over at kunne sende en spiller videre til en større og succesrig klub.

Den blot 20 årige Bülow nåede i sin tid i Herlev blandt andet at deltage ved u16- og u18 EM, vinde 1. division og spille pokalfinalen mod Bakken Bears i 2018.

I sidste sæson spillede Morten Bülow 25 kampe, hvor han i snit scorede 6,7 point, tog 3,4 rebound og lavede 1,3 assist.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen