SISU vs. Bakken Bears
Bakken Bears er kommet op i gear efter trænerfyringen, og spiller nu et aggressivt og hurtigt spil. Mod SISU er det noget der virker. I deres sidste indbyrdes kamp, skød SISU rigtig dårlige procenter, nemlig 32 % fra gulvet. Bakken vandt da også den kamp med 20, og jeg tror vi kan se en kopi af den kamp torsdag aften. Jeg tror på at SISUs guards får det svært mod presset, og selvom Bakken måske ikke får forceret en masse turnovers, så får de barberet tid af skuduret, så SISU kommer til at skyde pressede skud, som dermed giver en lav scoringsprocent.
Bakken Bears +17
Aalborg Vikings vs. Værløse BBK
Ugens DK4-kamp står mellem to hold der begge har vist fremgang efter jul. Værløse har fået nogle sejre, mens Aalborg stadig kun har en enkelt sejr. Værløse kan tage et afgørende skridt væk fra nedrykningsspillet med en sejr, og man må forvente et tændt og fokuseret mandskab. Jeg tror at Richard Delk får en god kamp mod Aalborg. Jeg kan ikke rigtig se hvem der skal dække ham, og han er et match-up problem for Aalborg, hvilket man også så i deres seneste indbyrdes kamp i Værløse hvor Delk havde 25 pts.
Aalborg har fået mere gang i Anthony Jones, og han bliver et match-up problem for Værløse. Sidst de to hold mødtes spillede Værløse meget zone, og eliminerede derved Jones’ mulighed for at tage den til ringen, og han blev derfor bare en skytte; ikke hans allerstørste styrke. Aalborg skal derfor finde en måde at komme til kurven, da coach Silfen nok vil forsøge sig med diverse zoner igen.
Jeg tror på en lidt tættere kamp end den seneste indbyrdes, men jeg tror den får samme vinder.
Værløse BBK +8
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.