fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Basketligaen

Værløse tilknytter Næstved-spiller

Værløse har tilknyttet Team FOG Næstved-spilleren Philip Kold.

Foto: Robert Piil

Philip Kold skifter til Værløse Basketball Klub. Den 21-årige forward jagter spilletid og skal samtidig studere i København. Han har været inde omkring ligaholdet hos Team FOG Næstved i to sæsoner, men fortsætter altså karrieren i det københavnske.

I Værløse er der glæde over at kunne tilknytte den unge spiller, og den 198 centimeter høje hovedperson ser selv frem til skiftet.

“Jeg ser frem til den kommende sæson med Værløse, da jeg ved, at de lægger vægt på udviklingen af deres spillere. Det var blandt andet også en af grundene til, at jeg valgte at skifte til Værløse, fordi jeg vil komme ind på et talentfuldt hold, samtidig med at jeg kan få det til at passe sammen med mit studie” udtaler han til klubbens Facebook-side.

Derudover har Værløse forlænget kontrakten med den 201 centimeter høje og 24 år gamle Marc Fabricius, der var en del af mandskabet, der var med til at rykke Værløse op i sidste sæson. Her snittede han 6,5 point og tog 4,1 rebound.

Marc Fabricius var også en del af Basketliga-truppen tilbage i sæsoner 2012/13 og 2013/14. Her blev det over to sæsoner til 33 kampe med et snit på 2,5 point og 1,6 rebound.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen