fbpx
Connect with us

EBAA

Næstved napper sikker sejr

Der blev taget hul på tre af kvartfinalerne torsdag aften. Den ene af dem foregik i Næstved Arena, hvor hjemmeholdet slog EBBA Aarhus med cifrene 89-65.

Team FOG var allerede inden kampen klare favoritter i første kamp i kvartfinaleserien mod Pro-B holdet, EBBA. Det demonstrerede de ligeledes i aftenens opgør.

I de første minutter af kampen virkede det til, at der skulle løbes lidt slutsspilsnerver af, da spillet var en anelse afventende. EBBA kom fint fra start og var foran efter de første fem minutter. EBBAs Liam Sørensen blev kaldt for en usportsligfejl, der fra tribunen lignede en tynd kendelse. Det var kvalitetsmæssigt en ligebyrdig første periode, hvor Simon Bjørnebo udmærkede sig med 8 point. Stillingen efter første periode 25-20.

Begge hold virkede koncentrede og spillede teknisk flot basket med gode afleveringer, samt gode beslutninger i den offensive ende. Team FOG fik for alvor hul på bylden efter godt seks minutters spilletid. De trak fra gæsterne og Philip Hertz var del af det run , han bidrog med elleve point, hvor ni af dem var bag trepointslinjen. Hjemmeholdet var foran 51-37 ved pausen.

Gæsterne fra Århus startede anden halvleg ud med et 7-14 run og forsøgte ihærdigt at komme tilbage i kampen med et par vellykkede trepointsforsøg. Viljen var der hos begge mandskaber. Utallige gange kastede spillerne sig på gulvet, ingen bolde blev foræret væk.

Sammefattet var anden halvleg præget af sekvenser med en smule rodet spil, ringe boldkontrol og dårlige afleveringer. Hjemmeholdet dikterede spillet og holdte deres komfortable føring tiden ud. Team FOG vandt med 24, slutresultatet var 89-65.

Kampens topscorer var hjemmeholdets Jordan Mathews med 20 point, 7 rebounds og 7 assists.

Team FOG fører nu 1-0 i serien og tager til Århus på mandag, hvor kamp 2 spilles.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in EBAA