fbpx
Connect with us

Basketligaen

Mads Bloch fortsætter i Næstved

Efter annonceringen af Nerijus Brasas og brødrende Høirup er Team FOG Næstved klar med endnu en spiller til truppen for den kommende sæson, nemlig Mads Bloch der har valgt at tage endnu et år på Sydsjælland.

Samtidigt kunne noget tyde på at dilemmaet omkring hvem der skal stå i spidsen som cheftræner for Team FOG Næstved i den kommende sæson have fået en ende, idet Bloch i kommentaren nævner at han er glad for at arbejde sammen med Geof Kotila.

 Jeg er glad for at være i Næstved og jeg synes at sidste sæson var en meget positiv oplevelse for mig. Der er meget positivt at sige omkring Næstved både sportsligt og organisatorisk. Jeg kom tilbage fra en skade og jeg er glad for at arbejde sammen med Geof Kotila. Jeg glæder mig til den kommende sæson.

Andreas Larsen ser stor potentiale i den unge Mads Bloch og tror at han har masser af muligheder til yderligere udvikling. Samtidigt fortæller direktøren for Team FOG Næstved at Mads Bloch er den første a tre store spillere der vil dominere under kurven i den kommende sæson, hvor det sidste år var netop Mads Bloch sammen med Peter Johansen og Jordan Glynn.

Vi ser Mads Bloch som en spiller, der vil kunne gøre en forskel i vores trup. Vi går efter at have tre stærke spillere under kurven og med Mads Bloch har vi den første på plads. Vi ser et fremtidigt stort potentiale og masser af mulighed for udvikling i Mads Bloch. Dermed også være sagt at vi stadig tror på at Mads Bloch kan blive en endnu bedre spiller og bidrage med endnu mere i fremtiden. Allerede i den forgangne sæson har Mads Bloch været med til at gøre en forskel.

På nuværende tidspunkt har Team FOG Næstved brødrene Høirup på plads, Nerijus Brasas samt Mads Bloch. Hertil er Team FOG Næstved i gang med en dialog med spillerne fra sidste års trup. Målet er at sikre en stærkere trup end i den forgangne sæson og sikre mulighed for at sikre masser af sejre til holdet.

Mads Bloch er 2,03 meter og spiller på power forward / centerpositionen. Mads Bloch har spillet 5 kampe på det danske A-landshold. Hertil har han spillet mere end 30 kampe på diverse danske ungdomslandshold og har således repræsenteret Danmark på både U/20, U/18 og U/16. Han har desuden spillet high school basketball i USA for Rocklin Highschool.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen