fbpx
Find os her

Team FOG Næstved

Abif vender retur til Europa

Den tidligere Team FOG Næstved-spiller, Kazembe Abif, er atter tilbage i europæisk basket.

Foto: Arkivfoto

Kazembe Abif var i sæsonen 2017/18 en af de absolutte profiler hos Team FOG Næstved. I 30 kampe snittede han 16,6 point og 6,6 rebound, hvilket sikrede ham en kontrakt hos finske Karhu Kauhajoki.

Det blev dog kun til seks Champions League kampe og to ligakampe for Abif, der blev ramt af en slem skade. Inden da havde han snittet 14,5 point og fem rebounds i Champions League samt 10,5 point og to rebounds i ligaen.

Efterfølgende tog 26 årige Abif i marts måned til Canada, men det endte i et skuffende ophold hos Saint John Riptide i NBL. Abif fik i snit kun 5,2 minut og scorede knap et point i snit.

Nu er den 201 centimeter høje amerikanske forward tilbage i Finland, hvor Helsinki Seagulls får glæde af ham. Klubben blev syver i sidste sæson, hvor de efterfølgende røg ud i kvartfinalen.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Internationalt