fbpx
Find os her

Basketligaen

Team FOG Næstved skifter Gabriel og Logins ud

De to herrer på billedet er, fra dags dato, fortid i den sydsjællandske Basketligatrup pen hos Team FOG Næstved. De to inside-spillere bliver erstattet af to nye spillere, som allerede er på plads.

Foto: Robert Piil

Det kan næppe komme bag på de fleste, at Team FOG Næstved ikke har fået det ud af hverken Chris Gabriel eller Greg Logins, som de havde håbet på. Derfor er det heller ikke så underligt, at klubben i dag har valgt at sige farvel til de to.

For Chris Gabriels vedkommende har der ikke kun været manglede præstationer på banen, men også en forkert opførsel til både kamp og træning, det udtaler direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen.

“Vi må erkende, at vi, trods mange forsøg, ikke er lykkedes med at få Chris Gabriel til at fungere hverken i kampene eller til træning. Baggrunden for Chris Gabriels exit fra Team FOG Næstved sker således af disciplinære årsager.”

For Greg Logins er historien en anden. Sportsligt har han egentlig præsteret på et fint niveau, men slet ikke på det niveau, som klubben havde regnet med fra en af deres amerikanere. Greg Logins er så at sige blegnet i forhold til hans to amerikanske kolleger i Jordan Mathews og PJ Thompson.

“Udskiftningen af Greg Logins handler om at vi simpelthen har behov for mere produktion af vores amerikanske spiller. Beslutningen er en 100 % sportslig beslutning,” forklare Andreas Larsen.

To nye er allerede på plads

Med de to afgange er der naturligvis et hul i truppen, og det hul bliver lukket af to spændende spillere. Det umiddelbare indtryk af ham, ser ud til at han har nogle af de samme kvaliteter som Greg Logins, dog med et yngre sind, og større aggressivitet og eksplosivtiet.

”Jeg forventer klart, at vi med Jordan Session får meget mere fysik og energi ind i vores spil på denne position. Vi har behov for at komme ud med et mere aggressivt udtryk. Jordan skal være med til at løse denne del sammen med resten af holdet.”

Session kommer fra den engelske liga, hvor han blev brugt som center, hvilket ikke var det rette match, derfor blev han opsagt der for nylig.

Den anden nye mand kommer fra Israel, hvor klubben har hentet Anton Shoutvin. Han er 206 cm og kan spille både på centerpositionen og power forwardpositionen. Han har hele 11 års erfaring som professionel spiller med erfaring fra Israel, Tyskland, Tjekkiet og Slovakiet. Anton Shoutvin har været en del af Maccabi Tel Avivs ungdomsprogram. I sidste sæson spillede han for Trier (Germany Pro A), hvor han snittede 9.4 point pr. kamp og havde 3.1 rebounds pr. kamp på blot 14 minutter. Han var den mest scorende spiller pr. minut i Pro A og havde den højeste scoringsprocent fra 3´eren.

“Vi satser på, at vi i Anton Shoutvin har fået en spiller, der kan give os kvalitet meget hurtigt. Spilintelligent, erfaren og teknisk, taktisk dygtig er nogle af de ting, som vi har sat på listen som kriterier i udvælgelsen af Anton Shoutvin. Anton Shoutvin kan spille begge positioner under kurven, og vi ser det også som en stor styrke, at han er en utrolig 3 point skytte. Derved kan vi trække ham ud og skyde nogle skud. Ændringer skal gøre at vi står stærkere til det utroligt vigtige program som vi har i januar, februar og marts måned inden slutspillet.”

Husk du kan se Basketligaen live på fanseat.com

Casper er 31 år og er ejer af Fullcourt Media, som også står bag Fullcourt.dk. Casper bidrager til sidens funktionalitet, og arbejder mest bag kulissen for, at skabe et godt fundament for sidens medarbejdere og naturligvis brugerne. Casper overtog Fullcourt.dk tilbage i 2014, hvor siden efterfølgende er vokset kraftigt, og er nu et veletableret og respekteret medie i den danske basketballverden. Han bidrager naturligvis også selv med artikler når tiden er der til det, hvor han primært dækker Team FOG Næstved i Basketligaen.

Mere fra Basketligaen