Find os her

I forbindelse med at Basketligaen op til den kommende sæson har valgt at indføre et nyt ligasystem, hvor der i alt vil være ti hold fordelt i to puljer, har Svendborg valgt at fuldtidsansætte direktør Troels Mortensen.

“Troels har i mange år stået i spidsen for Svendborg Rabbits og været ansigtet ud ad til, men denne funktion har tidligere, stort set, været ulønnet og funktionen er blevet udført i fritid og ferier” skriver klubben i en pressemeddelelse på Facebook.

Der vil, med den nye struktur, komme flere kampe, og for Svendborg vil det være mod de bedre hold, da man er et af fem hold, der er placeret i Pro-A gruppen. Netop derfor har bestyrelsen i Svendborg besluttet, at det var vigtigt for klubben med en direktør på fuldtid.

“Når man tænker på, hvad Troels har formået som fritidsdirektør, har vi selvfølgelig meget store forventninger til, hvad han kan kan udrette, når han bruger al sin tid og fokus på Svendborg Rabbits. Hvis Svendborg Rabbits igen skal op og blande sig med toppen af dansk basketball, er ansættelsen af en fuldtidsdirektør det første meget vigtige skridt” skriver bestyrelsen.

En af direktørens først jobs, der først starter på sin fuldtidsstilling til september, bliver at lede efter en ny head coach, da Luca Ciaboco ikke fik forlænget sin kontrakt efter en skuffende sæson, der endte ud i et sweep i kvartfinalen mod Team FOG Næstved.

Husk du kan se Basketligaen live på fanseat.com

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen