evn-dk
Fullcourt
19. okt 2017 - 8:00

Svendborg fik revanche over Hørsholm i dobbelt overtidsdrama

Svendborg fik deres revanche i en tæt kamp mod Hørsholm onsdag aften, efter en stort nederlag i deres første møde. Kampen endte 104-111 til fynboerne.

Aske Strandbygaard - Fullcourt

Der var lagt op til en spændende kamp i, hvad der i denne sæson ser ud til at være, en rigtig tæt liga. Hørsholm har spillet godt på det seneste, men kommer med et nederlag til Team Fog Næstved i Bagagen. Svendborg, som ikke er startet ret godt i denne sæson, kom derimod med massere af selvtillid, efter de havde fået deres første sæsonsejr mod Wolfpack, og spillet en tæt overtidskamp i Horsens.

Hørsholm startede kampen ud med at vinde jump ball, og satte derefter fart på med det samme. Hjemmeholdet kom hurtigt foran 7-2, og kaninerne fra Svendborg virkede ikke til at være helt klar fra start. Udeholdet viste dog, at de ikke var klar til at lægge sig ned, og kaninerne svaret igen med et hurtigt lille run. Svendborgs lille run var især præget af 4 turnovers fra hjemmeholdet på blot to minutter.

Svendborg havde ikke gang i trepointsforsøgene i første periode og forsøgte blot en gang, dog uden succes. Fynboerne formåede dog at komme på straffekastlinjen i stedet, hvor de ramte seks ud af seks. Her havde Hørsholm dog større problemer. De formåede kun at komme på linjen to gange i første periode.

Stillingen efter første periode var 21-16 til hjemmeholdet fra Hørsholm.

Anden periode startede med et hurtigt run fra hjemmeholdet, og efter blot to minutter var stillingen 28-18 til hjemmeholdet.

Fire minutter inde i anden periode lykkedes det Magaard at score udeholdets første treer, og det virkede til at vække kaninerne igen. Svendborg fik sammensat et mindre run, og ved stillingen 30-25 stoppede træneren fra Hørsholm det med en timeout.

Hjemmeholdet tog sig sammen efter timeouten og fik med det samme gang i scoringerne igen. Halvvejs inde i anden periode havde Hørsholm et forspring på ti point. Svendborg kunne ikke rigtig få tingene til at hænge sammen, men var dog stadig med i kampen.

Svendborgs rutineret kræfter tog nu over, og viste for alvor deres værd. Kaninerne fra Sydfyn, anført af Claus Magaard og Mikkel Plannthin, sluttede anden periode flot af, med et 15-8 run, og kunne derfor gå til pause kun bagud med tre point.

Tredje periode startede som en rodet affære, hvor hjemmeholdet fra Hørsholm dog virkede til at have overhånden det meste af tiden.

Midt i tredje periode får Svendborgs Mikkel Plannthin en usportslig fejl. Det virker til at tænde kaninerne igen, og med tre minutter igen, er de sydfynske kaniner foran med fire point. Udeholdet fra Svendborg udbyggede føringen yderligere, og sluttede tredje periode med et forspring på seks point.

Fjerde periode startede tæt, og begge mandskaber var klar fra start. Svendborg holdt deres forspring indtil Jacob Enevold Jensen begik Svendborgs anden usportslige fejl i kampen. Fejlen virkede til at give hjemmeholdet fornyet energi, og de kom hurtigt med i kampen igen.

Kampen var i lang tid tæt, men med 40 sekunder igen, havde de fynske kaniner opbygget et forspring på fem point, og her så kampen umiddelbart ud til at være lukket. Hørsholms Ty Sabin ville det dog anderledes. Med et firepointsspil efterfuldt af en trepointsscoring, var kampen pludselig lige.

Stillingen var nu 79-79 med 17 sekunder igen, og Svendborg havde chancen for at vinde kampen. Terrel Harris missede dog sit skud, og kampen gik derfor i overtid.

Overtiden startede godt for hjemmeholdet, som kom ud med højt tempo. Svendborg fik dog hurtigt neutraliseret det, og stillingen halvvejs i overtiden var 86-84.

Med seks sekunder igen blev Hørsholms Ty Sabin fejlede, og scorede begge sine straffe. Stillingen med seks sekunder igen var 92-89, og kaninerne skulle derfor bruge en treer for at tvinge kampen ud i endnu en overtid.

Svendborgs Terrel Harris viste sin kølighed og formåede at ramme en treer uden at efterlade tid på klokken til Hørsholm, til at svare igen i. Første overtid endte derfor 92-92, og endnu en overtid skulle til, for at finde en vinder.

Anden overtid var tæt, og ingen af holdene formåede at trække afgørende fra. Med et minut igen havde Svendborg en føring på to point. Svendborgs Michael Jarade Moore trak en fejl med 37 sekunder igen, og skulle på linjen. Det er hjemmeholdets Connor Beranek ikke tilfreds med, og fik derfor en teknisk fejl tilkendt af dommerne.

Det gav udeholdet fra Svendborg tre straffekast og bolden igen, hvilket blev det kampafgørende. Rabbitsspilleren Michael Jarade Moore ramte alle tre straffekast, og stillingen var nu 100-105.

Med 30 sekunder igen scorede Sebastian Åris Petersen to straffekast og kaninerne havde nu en føring på syv point. Nu var det bare et spørgsmål om tid, før kampen var slut.

Kampen sluttede 104-111 til kaninerne fra Svendborg efter, hvad der må siges, at have været årets tætteste kamp.

Bemærkelsesværdige præstationer var Michael Jarade Moore fra Svendborg, som blev kampens topscore med 29 point, og 8 rebounds. For hjemmeholdet blev topscoren Ty Sabin med 25 point. Desuden skal det nævnes at Hørsholms Connor Beranek havde en double-double med 21 point og ti rebounds.

Værd at bemærke var også Svendborgs træfsikkerhed på straffekastlinjen. 25 ramte ud af 27 forsøg må siges at være en stærkt holdpræstation, som i dag viste sig at blive yderst kampafgørende.

Seneste nyheder