fbpx
Connect with us

Basketligaen

Sumbrys monsterkamp sikrer Wolfpack første sejr

BMS Herlev Wolfpack kom forrygende fra start, da deres stærke center førte dem til sejr i sæsonens første kamp.

Foto: Wolfpack Facebook

BMS Herlev Wolfpack startede lørdag sæsonen ude mod BK Amager. Det var Amagers første kamp i basketligaen efter, at de endte på en tredjeplads i 1. division sidste sæson.

Wolfpack endte som nummer to i Basketligaens Pro B sidste år og styrkeforskellen var tydelig i kampen. Gæsterne vandt tre perioder og vandt sikkert kampen med 23 point, 66-89.

Dagens helt store bedrift var imidlertid ikke Wolfpacks sejr, så meget som det var AJ Sumbrys 20-20 kamp. Ulvenes center leverede 20 point og 20 rebounds. For god ordens skyld lavede han også tre assists og et block. Sumbry førte an for en stærk kvartet af  Javion Blake med 18 point, Chanan Colman og Andreas Meilby, som begge havde 17.

Hjemmeholdet havde ligeledes fire spiller, som scorede i dobbelte cifre. Louis Timms præsterede en double-double med 15 point og 11 rebounds. Robert Fields scorede også 15 point, mens Oscar Quackenbusch scorede 14 og Jonathan Klussman sluttede kampen af med 13.

De to sidste giver Amager håb om at komme bedre igennem sæsonen end den første kamp. De to unge spillere er nemlig henholdvis 20 år og 16 år. Der er plads til masser af udvikling.

Klussman viste da også tegn på sin alder, da han kun ramte et skud ud af otte forsøg. Til gengæld viste han sit talent ved at komme på straffelinjen hele 11 gange – og ramme alle skud.

BMS Herlev Wolfpack spiller næste kamp på lørdag, når de åbner dørene i Ballerup SuperArena for Svendborg Rabbits.

BK Amager spiller søndag årets første udekamp mod Horsens.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen