fbpx
Find os her

Klubben har haft alt andet end en optimalt start på den nye sæson. Meget sent havde man holdet på plads, og man er startet sæsonen ud med 6 nederlag ud af 6 mulige.

Nu er der opstået nye problemer for Nørrebro-klubben. To af klubbens udlandske spillere, Michael Martin og Matt Gamberoni, er blevet fritstillet og ifølge spillerne selv, har de fået den forklaring, at klubben er i økonomiske vanskeligheder. Matt Gamberoni nåede derfor blot at være i klubben i 11 dage, inden man altså har valgt at sende ham hjem.

I en update på Facebook har Stevnsgade i dag meldt ud, at man har opsagt de to spillere med tanke på både de økonomiske forhold og spillemæssige resultater. “Vi har vurderet, at Michael ikke vil være et plus for holdet efter vores trænerskifte. Matt har desværre ikke leveret rent sportsligt. Derfor valgte vi, at sende ham hjem inden hans prøvetid ophørte” skriver klubben i deres pressemeddelelse.

Spillerne har dog et lidt andet syn på sagen. Michael Martin skrev således tidligere på dagen på sin Facebook “På grund af Stevnsgades finansielle problemer er jeg blevet fritstillet af klubben. Jeg håber, at klubben får løst sine problemer for mine nu tidligere holdkammeraters skyld. Efter alt det vi har været igennem i de sidste tre måneder, skylder de jer det. Jeg er ikke sur, blot skuffet. Alting sker af en grund, så jeg prøver at få det bedste ud af situationen”.

Også Matt Gamberoni skriver noget i samme stil, og også han håber, at klubben får vendt skuden for hans tidligere holdkammerater og træneres skyld.

Vi har prøvet at få kontakt til Stevnsgades nye direktør, Simon Marquardsen, men vi har ikke hørt svar fra ham inden artiklens udgivelse.

FOTO: Robert Dines-Rasch

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen