fbpx
Find os her

Skaderne regner i disse dage over Horsens IC. Frederik Rungby blev for nyligt skadet, og nu er endnu en spiller færdig for sæsonen.

Klubben kunne med stor ærgrelse i dag meddele, at Vedran Borovcanin har brækket en knogle i hånden. En skade som kommer til at holde ham ude i resten af sæsonen, og potentielt DM-finalerne.

Borovcanin har godt og vel været en af Horsens’ bedste spillere i semifinalerne. Her har han snittet 14,3 point og 8 rebounds.

Skaden kan åbne op for DM-semifinalen

Den skadesplagede trup kan potentielt åbne DM-semifinale serien helt op mod Randers Cimbria. Her står det i øjeblikket 2-1 i de gules favør.

Vinder Horsens den næste kamp så er de videre til DM-finalen, for fjerde gang i træk. Vinder kronjyderne derimod, så skal semifinalen afgøres i en femte og altafgørende kamp i Forum Horsens.

Horsens IC og Randers Cimbria spiller den 4. semifinale i dag kl. 18.00 i Randers, og kampen kan ses direkte på TV 2 Sport.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra Basketligaen