fbpx
Find os her

Basketligaen

Rundt om Runden: Anden runde blev historisk

Den forgangne Basketliga-runde blev historisk. BMS Herlev Wolfpack blev efter opdelingen af ligaen det første Pro B-mandskab, der besejrede et Pro A-hold. Desuden fik oprykkerne fra BK Amager ørerne i maskinen, da de besøgte Horsens IC.

Arkivfoto: FN Sportsfoto

Team FOG Næstved – Bakken Bears = 76 – 93

Topscorer: Carlos Mateo, 21 point
Rebounds: Darko Jukic, 10 rebounds
Assists: Javier Marin, 7 assists
Steals: Darko Jukic, 4 steals
Blocks: Ryan Evans, 2 blocks

Kommentar: Bakken Bears havde brug for en sejr, der ville banke noget selvtillid ind på holdet efter det ærgerlige nederlag til cypriotiske Keravnos i Champions League. Og de fik, hvad de kom for. En sejr. Men det blev ikke den kønneste affære. Efter en stærk start fra de danske mestre, fik Næstved kæmpet sig tilbage i kampen. Bakken fik dog lukket opgøret i fjerde periode og løb i sidste ende med en sejr på 17 point.

Highlights:

Randers Cimbria – EBAA = 95 – 64

Topscorer: Corey Silverstrom, 27 point
Rebounds: Nadir Alston & Jonas Schaarup, 10 rebounds
Assists: Liam Churchill Sørensen, 9 assists
Steals: Corey Silverstrom, 4 steals
Blocks: Corey Silverstrom & Jonathan Jeanne, 2 blocks

Kommentar: Randers var uden Chris Nielsen efter bataljen fra første runde med Svendborg-træner Lukas Varga, men det var langt fra nok til at gøre kampen tæt. Randers smadrede EBAA i første periode, som kronjyderne vandt 31-11, og derfra var stilen lagt. Den nye amerikaner Corey Silverstrom spillede en brandkamp, hvor han ramte imponerede syv treere på bare ti forsøg.

Copenhagen Basketball – Værløse Blue Hawks = 97 – 96

Topscorer: Filip Rajovic & Adam Heede-Andersen, 27 point
Rebounds: Evan Fisher, 11 rebounds
Assists: Stefan Jevric, 6 assists
Steals: 4 spillere, 2 steals
Blocks: Evan Fisher, 1 block

Kommentar: Vigtige point var fredag aften i spil i Nørrebrohallen, og det blev et særdeles tæt opgør. Faktisk så tæt, at der måtte overtid til. Kampen sluttede nemlig 86-86 efter ordinær spilletid. Copenhagen udnyttede hjemmebanefordelen og sikrede sig dermed sæsonens første to point.

Copenhagen havde hele tre spillere med minimum 21 point, og det hjalp dem godt på vej til sejren. Til sammenligning gik der syv måneder før Copenhagen, dengang Stevnsgade, fik deres første sejr i sisdste sæson.

BMS Herlev Wolfpack – Svendborg Rabbits = 79 – 71

Topscorer: AJ Sumbry, 23 point
Rebounds: AJ Sumbry, 14 rebounds
Assists: Javion Blake, 6 assists
Steals: Danijel Marsenic, 3 steals
Blocks: 3 spillere, 1 block

Kommentar: Så skete det! Efter en hel sæson, hvor samtlige kampe mellem Pro A-hold og Pro B-hold endte med sejre til førstnævnte, så skulle der kun gå to runder i denne sæson. BMS Herlev Wolfpack ligner allerede nu et godt bud på vinderne af Pro B, hvis de kan holde fast på holdet resten af sæsonen.

AJ Sumbry spillede endnu en fantomkamp, hvor han dominerede i både point og rebounds, mens Chanan Colman også gjorde det onde mod hans tidligere klub. Svendborg kom ellers godt fra start, men en suveræn anden periode fra Wolfpack vendte kampen.

Horsens IC – BK Amager = 109 – 48

Topscorer:Roberto Gallinat, 30 point
Rebounds: Stefan Savic & Lasse Elbæk, 9 rebounds
Assists: Otis Livingston II & Vedran Borovcanin, 5 assists
Steals: Otis Livingston II, 6 steals
Blocks: Brandon Gillbeck, 3 blocks

Kommentar: Forbudt for børn! I hvert fald hvis det er børn, der holder med BK Amager. Horsens IC viste ingen gæstfrihed og massakrerede i stedet oprykkerne fra første sekund. Jonathan Klussmann scorede oprykkernes første to point, da de var bagud 25-0 i første periode.

Perioden endte i øvrigt 28-2. Efter anden periode stod der 59-17. Efter tredje periode var stillingen 82-28. Og da slutsignalet lød, stod der 109-48 på scoringstavlen. Horsens ramte 72 procent af deres skud i kampen. DON’T DO ‘EM LIKE THAT, HORSENS! Av.

Highlights: (Leveret af Michael B. Mogensen)

Næste runde:

9/10 Bakken Bears – Randers Cimbria
9/10 Svendborg Rabbits – Team FOG Næstved
11/10 Værløse Blue Hawks – BMS Herlev Wolfpack
11/10 EBAA – Horsens IC
12/10 BK Amager – Copenhagen Basketball

Stilling:

Stillingen i Pro A

PosHoldPointWLPFPA
1630317199
2630286234
3421267227
4212230238
5212222240

Stillingen i Pro B

PosHoldPointWLPFPA
1421261233
2421257283
3212265283
4003210292
5003197283

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Mere fra Bakken Bears