fbpx
Connect with us

Basketligaen

Rekord-Marius efter sensationssejr: “Det er for sindssygt”

Marius Sørensen leverede to Basketliga-rekorder i Bears Academys sejr over Horsens IC.

Marius Sørensen leverede i går aftes en af de mest markante præstationer i Basketligaens historie. De moderne statistikker fra Basketligaen går tilbage til 2002, og før i går lød rekorden på flest assists i en kamp på 16 – Den blev sat af Arnar Freyr Jonsson for BC Aarhus i 2012. Marius Sørensen overgik ikke bare rekorden, men leverede hele 25 assists, hvilket unægtelig ligner en rekord, der kommer til at stå mange år ude i fremtiden.

“Det er jo helt vildt. Det tænker man ikke, over mens man spiller, men det er for sindssygt,” sagde en glad Marius Sørensen efter kampen til Fullcourt.

I løbet af kampen mod Horsens nåede Sørensen dog at blive nervøs, da Bears Academy satte en stor føring over styr, så kampen gik i overtid.

“Jeg må indrømme, at vi har været i de situationer et par gange før mod Pro A holdene, hvor vi egentlig har været godt med fra start, men så viser de lidt mere rutine og haler ind på os til sidst. Så da den gik overtid i dag, så vil jeg ikke sige, at jeg havde meget selvtillid. Men vi har et bredt hold, hvor mange kan gå ind og biddrage, og jeg tror, at det er det, der gør, at vi har lidt mere energi til sidst.”

Og det blev faktisk ikke bare til en, men to rekorder for Marius Sørensen. Han endte nemlig med at spille 50 minutter og 2 sekunder af trippel-overtids kampen – 2 sekunder mere end den gamle rekord sat af Rene Antee i 2006 for Horsens. Mon ikke Sørensen har ømme stænger i dag.

 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen