fbpx
Connect with us

Basketligaen

Randers vinder over Svendborg efter sent comeback

Randers Cimbria tog i dag en vigtig hjemmebane sejr på 88-82 mod Svendborg Rabbits.

Det skete efter en vanvittig tæt kamp med hele 18 føringsskift. Randers holder dermed trit med Bakken Bears i toppen af ligaen, hvor de stadig kan nå førstepladsen.

God Randers start

Randers startede godt ud, og tog en hurtig to cifret føring allerede i første periode. Svendborg lod sig dog ikke ryste, og kæmpede sig flot tilbage i kampen ved at komme på linjen og ramme deres 3-pointsskud.

Midtvejs i anden periode fik Svendborg også deres første føring, og i sær Brandon Norfleet var flyvende. Fra Randers trådte de store profiler, Jonathan Jeanne og Brantley Bynum, heller ikke rigtig i kraft.

Svendborg kunne gå til pause med føring på 42-43 efter en 3’ere fra Sebastian Åris.

Tæt afslutning og Randers comeback

Anden halveg var helt tæt, hvor ingen af holdene kom foran med mere end seks point før de døende minutter.

Midtvejs i fjerde periode lignede det, at Svendborg ville trække fra, da de tog en føring på 69-75. Corey Silverstrom ville det dog anderledes.

Mod slutningen af kampen tog han ansvaret på sig og sænkede flere vilde skud. Svendborg gik samtidig kolde i offensiven, og så kunne Randers trække fra.

Kampen sluttede med nogle straffekast til Chris Nielsen, der også fik en teknisk fejl for at snakke til Svendborgs bænk. Kampen endte 88-82 til hjemmeholdet.

For Randers havde Corey Silverstrom 29 point, mens Brandon Norfleet havde 24 point, 9 rebounds og 4 assists for Svendborg.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

More in Basketligaen