Find os her

Basketligaen

Randers henter rutineret amerikaner

Randers Cimbria har hentet den rutinerede amerikaner, Stan Brown, fra svensk basket.

Foto: Youtube

Den 28-årige center, Stan Brown, er næste skud på stammen i Kronjylland. Han kommer til Randers efter en sæson i svensk basket, hvor han spillede for Koping Stars, der på suveræn vis vandt SuperEttan, den næstbedste række.

Han kom egentlig til svensk basket for at skulle spille for Uppsala Basket i Basketligan, men skiftede, inden sæsonen overhovedet var i gang, til Koping Stars. Her snittede han i 24 kampe 12,9 point og 6,9 rebound.

I sine collegeår spillede han for Lamar University, der holder til i Southland Conference i NCAA Division I. Her snittede han i sit sidste år 11,6 point og 7,6 rebound.

Sidenhen har han været forbi den bedste slovakiske liga, hvor han for Nova Ves snittede 16,4 point og 9,5 rebound. Derefter kom han til ETB Wohnbau Basket i den næstbedste tyske række, hvor det over 29 kampe blev til et snit på 6,3 point og 4 rebounds.

Nedenunder kan du se highlights fra Stan Browns sæson i svensk basket.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen