fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Basketligaen

Oprykker henter tidligere Stevnsgade-profil

Den tidligere Stevnsgade Copenhagen-spiller, Davie Champagnie, skifter sin spanske klub La Gallofa Cantbasket ud med oprykkerklubben Zornotza Saskibaloi Taleda.

Foto: Robert Dines-Rasch

Tilbage i sæsonen 2016/17 var Davie Champagnie noget nær en enmandshær for Stevnsgade Copenhagen. Københavnerklubben havde stor glæde af den amerikanske center, der over 26 kampe snittede 16 point, 10,5 rebound, 1,8 assist og 1,4 steal.

I sidste sæson spillede Champagnie for spanske La Gallofa Cantbasket, der hører til i den fjerdebedste række EBA. Her opnåede holdet en tredjeplads, hvilket lige akkurat ikke var nok til en playoff-plads.

Gruppens andenplads blev indtaget af Champagnies nye klub Zornotza, der i sidste ende kunne juble over at rykke op i LEB Silver, der er Spaniens tredjebedste række. Her skal Champagnie blandt andet stå over for en række tidligere Hørsholm-folk, når de møder CB Murcia.

Champagnie snittede i 31 kampe 16,8 point, 10,4 rebound, 1,1 assist og 1,5 steal for Cantbasket.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen