fbpx
Connect with us

Basketligaen

Nyt eliteprogram starter op i København

D. 21. april annoncerede Copenhagen Basketball, at de er en del af et nyt eliteprogram for danske basketballtalenter.

Det nye eliteprogram er et samarbejde mellem Copenhagen Basketball, Stevnsgade Basketball og Ajax København Sportsgymnasium. Samarbejdet vil give de største talenter fra både Stevnsgade og Ajax mulighed for at spille med hos Copenhagen Basketball.

Derudover så vil Ajax Sportsgymnasium og Copenhagen Basketball også lave et fælles Første Division hold, hvor de bedste spillere fra Ajax og reservespillerne fra Copenhagen Basketball vil spille sammen. Der mangler dog stadig at komme de sidste detaljer på plads omkring samarbejdet.

“Sammen har vi en vision, om at vi vil løfte elitesport i København,” fortæller direktør for Copenhagen Basketball, Nicolas Nyemann, i en video på Facebook.

Ajax Sportsgymnasium er en del af Københavns Gymnasium, hvor talenter i Håndbold eller Basketball kan få lov til at kombinere en STX eller HF sammen med et eliteprogram inden for deres sportsgren.

Træneren for Ajax Sportsgymnasium er landstræner Erez Bittman, der dermed er med til at følge udviklingen af de danske talenter helt fra starten af.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen