fbpx
Find os her

Sportsligt kunne sæsonen ikke være gået værre end den har, med nul sejre i 15 kampe. Klubben er under et stort generationsskifte, med helt anderledes professionelle tilstande. Så forhåbentligt bliver denne sæson en mellem sæson for Stevnsgade.

I første omgang ansatte klubben Simon Marquardsen som direktør, og nu er klubben så klar med en helt ny bestyrelse. Om bestyrelsen skriver klubben selv i en pressemeddelelse:

“Bestyrelsen er bestående af erfarne kræfter fra dansk erhvervsliv. Arbejdet består hovedsageligt i opbygningen af et sundt og levedygtigt økonomisk fundament samt en generel professionalisering af alle selskabets aktiviteter. Dette er forudsætningen for forbedring af vores produkter, i hallen og udenfor. Inklusive den sportslige udvikling og de løbende forbedringer af de sportslige resultater.”

Ikke nok med det, så har klubben også ansat en ny sportschef, til at varetage det sportslige aspekt i klubben. Det bliver en gammel kending i dansk basket, nemlig Hrannar Holm. Senest har han fungeret som sportschef for DBBF, med fokus på det danske A-landshold. Simon Marquardsen udtaler i samme pressemeddelelse:

“Jeg er meget tilfreds med, at have landet Hrannar. Vi har ikke kunnet drømme om, at få en så stor basketball-erfaring tilknyttet, som Hrannar repræsenterer,” fortæller han og fortsætter.

“Jeg glæder mig meget til vores fremtidige samarbejde og jeg tror at det vil give os en meget tiltrængt sportslig indsprøjtning også i denne sæson. Vi har lavet denne aftale for, at styrke Stevnsgade Copenhagen på den lange bane. Vi har lagt op til et mangeårigt samarbejde”

Der er ingen tvivl om at der mangler et storhold i København, og det lyder til at være gået op for Stevnsgade Basketball, som vil gøre alt for at udfordre de to jyske hold, Horsens og Bakken Bears.

“Vi ønsker at bringe København tilbage på Basketball landkortet og dermed give jyderne kamp til stregen. Vi er fast overbeviste om at potentialet for elite basketball er tilstede i København og vi glæder os til at tage rejsen tilbage til toppen af dansk basketball sammen med vores spillere, trænere, samarbejdspartnere, frivillige og tilskuere,” lyder det slutteligt i pressemeddelelsen.

Læs mere:
Simon Marquardsen: Vi er økonomisk ansvarlige
Afklapsning til Stevnsgade i Randers

Foto: Robert Dines Rasch

Casper er 31 år og er ejer af Fullcourt Media, som også står bag Fullcourt.dk. Casper bidrager til sidens funktionalitet, og arbejder mest bag kulissen for, at skabe et godt fundament for sidens medarbejdere og naturligvis brugerne. Casper overtog Fullcourt.dk tilbage i 2014, hvor siden efterfølgende er vokset kraftigt, og er nu et veletableret og respekteret medie i den danske basketballverden. Han bidrager naturligvis også selv med artikler når tiden er der til det, hvor han primært dækker Team FOG Næstved i Basketligaen.

Mere fra Basketligaen