fbpx
Find os her

Basketligaen

Næstved skiller sig af med Gillett

Chris Gillett er fortid hos Team FOG Næstved.

Foto: Arkivfoto

Team FOG Næstved har søndag meddelt, at klubben stopper samarbejdet med cheftræner Chris Gillett. Det blev til tre år i klubben for Gillett.

Efter to år som assistenttræner for Milan Skobalj fik Chris Gillett chancen som cheftræner i Næstved. Trods klubben største budget nogensinde, så nåede klubben kun en semifinale i både pokalturneringen og ligaen. I ligaen blev sæsonen delvist reddet en sejr i bronzekampen mod Randers Cimbria.

”Vi har været rigtigt glade for at have Chris Gillett som en del af vores stab. Chris Gillett har masser af åbenlyse kvaliteter, og jeg er overbevist om, at det vil gå ham godt fremover. Team FOG Næstved skal dog noget nyt nu, og det er derfor, at vores veje skilles. Vi ønsker Chris Gillett det bedste i fremtiden” lyder det fra direktør, Andreas Larsen, og skriver yderligere, at holdets nye head coach vil blive præsenteret i den kommende uge.

Ifølge sn.dk er Horsens tidligere træner, Arnel Dedic, i spil til det ledige job i Næstved.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen