fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Mile Nedic er begejstret for sin nye træner

Den unge Stevnsgade-spiller, Mile Nedic, er meget tilfreds med den nye coach Mladen Ostojic’ tiltræden i klubben.

Stevnsgade har langt fra haft de mest imponerende statistikker i Basketligaen, siden de i 2015 atter var at finde i Basketligaen. Til gengæld har de vist landets unge spillere, at hvis de vil have spilletid, så er klubben det rigtige sted at være. Her er Filip Rajovic, der i år er at finde hos Team FOG Næstved, et godt eksempel.

En af de spillere, der i denne sæson får mange minutter, er unge Mile Nedic. Han kom til klubben i sommers, men det stod ikke i kortene, at det ville være på Nørrebro, man kunne finde Nedic.

“Jeg vidste ikke helt præcist, hvor jeg skulle spille til at starte med, men da jeg hørte at Ostojic (Mladen, red.) kom til klubben for at være træner, vidste jeg med det samme, at jeg ville spille i Stevnsgade.”

“Han er en fantastisk træner. Han lægger meget vægt på de små detaljer, som er med til at gøre os til bedre basketspillere. Han har en masse viden inde for basketverden, og han deler den med os hver dag. Han giver alle spillerne en chance for at bevise deres værd, og hvad de kan bidrage med på holdet.”

Den mentale styrke er vigtig

Det har været en hård start for Stevnsgade-mandskabet. Det er blevet til nederlag i holdets fem første kampe. Det tager dog ikke pusten fra Mile Nedic, der er den spiller i klubben, der har spillet næst flest minutter i sæsonen efter topscorer Stefan Jevric.

“Det kan godt være, vi har startet sæsonen med fire nederlag, og selvfølgelig er det ikke sjovt at tabe, men sådan er det nogen gange, og vi må ikke lade det påvirke os. Vi har et ungt hold, og har stadig en masse at lære, og vi giver aldrig op.”

“Måden vi holder hovedet højt på er, at vi støtter hinanden, vi tror på hinanden, og presser hinanden til at blive bedre til hver træning.”

“Jeg synes, mødet med landets bedste basketliga har været godt og positivt. Jeg synes, niveauet er højt i forhold til, hvordan det var for nogle år tilbage.”

I sine fem kampe har Mile Nedic snittet lidt over 25 minutter per kamp. Han har i snit scoret 7,2 point, taget 4,8 rebound, lavet et steal og næsten en assist. Hans stats betyder dog ikke meget for ham, som holdets indsats gør.

“Det er ikke rigtig noget, jeg går op i. Jeg kommer til hver kamp klar til at yde mit bedste og kæmpe for en sejr. Det er ikke vigtigt for mig, om jeg har 10 assist eller 0, så længe holdet spiller godt, og vi får en sejr.”

 

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....