fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Mike Flowers begræder nødvendigt stop

Den tidligere Stevnsgade-spiller fortæller om det svære valg, det har været, at sætte basketkarrieren på stand by midlertidigt.

Han er ikke en af Basketligaens profiler, og der ringer måske ikke en klokke for alle, når de hører navnet Mike Flowers. Ikke desto mindre er det en populær skikkelse, der for nyligt har valgt at takke af i Stevnsgade for at henlægge sin tid til arbejdet.

Han nåede at spille i alt 5 sæsoner for henholdsvis SISU og Stevnsgade, men mange skader gennem tiden har sat sine spor, og Flowers har set sig nødsaget til at tage det “umulige” valg, hvor der ikke længere er tid til basket. En sport han i høj grad elsker, men som har kostet mange kræfter i forhold til, hvad det økonomisk og tidsmæssigt har krævet.

“Der er mange følelser involveret i sådan en beslutning. Der er mange ting i det, men det er ingen hemmelighed, at som spiller kræver det kæmpe kompromis på flere områder. Hvis klubben ikke dækker bolig, mad, transport og andre udgifter, så er det et økonomisk kompromis.”

“Det stiller også et stort tidskrav, da det kræver mindst 20 timer om ugen. Hvis vi træner 4-5 gange om ugen, så bruger jeg mindst 20 timer om ugen på at holde kroppen i stand til at spille en basketball igennem en sæson. Det inkluderer holdtræning, egen skudtræning, skadesforebyggende træning, specifikke mobilitets- og udstræksøvelser før- og eftertræning, forskellige behandlinger osv.”

Mike Flowers har aldrig kunne leve af at spille basket. Derfor har han været nødsaget til at arbejde ved siden af. Han har en bachelor i idræt fra tiden i USA med henblik på at blive personlig træner. Et job han varetager nu. Samtidig har han taget diverse kurser og efteruddannelser, for at kunne tilbyde mere.

“Jeg har takket nej til tilbud fra flere klubber rundt omkring i Danmark på grund af mit job, som holder mig i Valby. Jeg er dog stadig en teenager oppe i mit hovedet, så når jeg har en bold i hænderne, ville jeg hellere end gerne kunne opsige jobbet og leve af basket.”

“Sandheden er dog, at der er 25 års basket i kroppen. De fleste dage, lige siden folkeskolen, igennem highschool, college og siden jeg har kom tilbage til Danmark, er startet et sted mellem klokken 05-08, og ofte sidder man først ned og får ro på ved 22-23 tiden. Det kan godt mærkes. Samtidig har jeg kunne spillet 3-4 hele sæsoner siden 2003, fordi jeg har blandt andet har et absurd “talent” for at træde på andres fødder og ødelægge mine ankler.”

Takker for tiden i Stevnsgade

Selvom han måske egentlig har været klar til at stoppe tidligt på sæsonen, så har Mike Flowers alligevel ikke kunne få sig selv til at sige nej til Stevnsgade, da de manglede en til at stå for pre-season, inden den nye træner, Mladen Ostojic, skulle tiltræde i klubben.

“Jeg har stået for Stevnsgades pre-season, da træneren først ankom i starten af september. Jeg synes, at Stevnsgade har truffet en super god beslutning i at ansætte coach Mladen. Jeg tror netop, det er sådan en som ham, der skal til for at skabe en udvikling i klubben.”

“Jeg har kørt samtlige individuelle- og holdtræninger. Jeg har samtidig også spillere, jeg træner individuelt sammen med, eller som kommer med ned i fitnesscenteret, hvor jeg arbejder og træner. Det er kun fordi, jeg elsker at hjælpe de andre, specielt de unge.”

“Selv elsker jeg det arbejde, der kræves af en basketball spiller. Jeg elsker træninger i forskellige form, og jeg elsker at udvikle og forbedre færdighederne. Det har altid været konkurrencen og arbejdet i sporten, som har betydet meget for mig.”

Der har i hans sæsoner for Stevnsgade været en del polemik i klubben. Trænere og ledelse har forladt klubben i tide og utide, og det er blevet til usædvanligt mange nederlag. Det tager dog ikke noget fra Mike Flowers, der værdsætter sin tid på Nørrebro.

“Jeg har været glad for at spille i Stevnsgade, for ligesom alle de andre steder, jeg har været, har de givet mig muligheden for at dyrke mit livs kærlighed. Min motivation de seneste år har dog ligget mere i at være leder for unge spillere og være med til at hjælpe dem til at forbedre deres spil.”

“Jeg holder så utrolig meget af de unge holdkammerater, jeg har haft de seneste år. Nok mere end de ved. Jeg har været hård ved dem, råbt af dem, skubbet til dem, slået dem, presset dem, men også været der for dem og støttet dem, og de ved, det er fordi, jeg vil DEM det bedste. At se deres udvikling betyder så utrolig meget for mig.”

“Så jeg vil sige, at jeg bestemt ikke er færdig med at spille basket, for jeg kan stadig og vil rigtig gerne være med både for at konkurrere mod de bedste, men også for at være med til at udvikle den yngre generation. Det kræver bare et for stort kompromis. Lige nu har valgt at sætte mit erhverv mere i fokus og skabe en bedre fremtid for mig selv. Det er meget muligt, jeg træder til igen senere i år eller næste år, det har jeg ikke på nuværende tidspunkt besluttet mig for.”

 

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....