fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Basketligaen

Mathias Bak forlænger med Næstved

Mathias Bak Christensen har endnu engang forlænget sin kontrakt med Team FOG Næstved.

På trods af sine blot 22 år, har Mathias Bak Christensen udviklet sig til at være en kulturbærer hos Team FOG Næstved.

Den to meter høje forward har spillet for Team FOG Næstved siden han var 16 år, og skal med forlængelsen af sin kontrakt derfor i gang med sine ottende sæson for klubben.

Team FOG Næstveds nye head coach, Chris Gillett fortæller til klubbens Facebook-side: ”Jeg er rigtig glad for, at Mathias Bak skal spille for os i den kommende sæson. Mathias Bak kan bidrage væsentligt, og jeg tror at han vil gøre en god figur for os. Han har mange kvaliteter, som vi kan bruge.”

Også hovedpersonen selv giver et par ord med på vejen om sin forlængelse: ”Jeg tænker, at det er positivt, at Chris Gillett er vores nye coach. Lige nu arbejder jeg hårdt på at komme tilbage efter sommerferien i den bedst mulige tilstand. Jeg tror, at det bliver et sjovt år” fortæller Mathias Bak ligeledes på klubbens Facebook-side.

 

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er min klare favorit, men jeg følger med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen