fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Ledelsen har ordet – Copenhagen Wolfpack i fokus

Copenhagen Wolfpack er ”ny” klub i Basketligaen, der for første gang går under det nye navn, med nye spillere, et nyt logo, en ny ledelse, og som ny klub.

Dette gør det hele mere interessant i og med at klubben ønsker at blande sig i toppen i de kommende år, og skal til at bevise sit værd i den kommende sæson. Sportsdirektør Tommy Nielsen fortæller at der har været masser af ting at tage sig til denne sommer.

– Det er jo silly-season fra Maj-August så det har bestemt været nogle udfordrende måneder, nætter og ferier.

– Grundlæggende var vores strategi at holde på vores danske spillere fra sidste sæson og tilføre et par danske spillere med relation og ekstra motivation for klubben. Vi har ikke fået de tidligere klubspillere til som vi vil have, men har også skulle vise økonomisk ansvarlighed i forhold til at bygge et ikke kontingent finansieret budget på benene.

– Det er lykkes os at fastholde ældre danske spillere & profiler Christian Thomsen, Jonas Bro og Aske Thorsteinsson som er kernen på holdet og kulturbærende for truppen.

– Vi har fået tilført stærke danske spillere Casper Hesseldal & Waldek Piekarski som vi er rigtig tilfredse med. Dertil skal man huske at vi har mange unge spillere som feks. Iffe Lundberg, Andreas Meilby og Niki Tamjidi der bankede på allerede i sidste sæson. Dertil har vi mange spillere fra vores udviklingshold i 1 div. Som er blevet modne som Alexander Andersen, Joakim Valløe, Oliver Strøh & Nicklas Rytter som har vist rigtige gode takter i optakten.

– Dertil har vi fået tilført to amerikanske spillere til i Jyles Smith der til trods for sin alder (1992) er et kæmpe inside talent sammen tidligere ligaprofil Ryan White.

Udover spillerne er Tommy Nielsen også rigtig glad for at klubben har kunne tilføre to internationale fuldtidstrænere til staben.

– Sidst men ikke mindst så er jeg rigtig glad for vores stab omkring holdet hvor vi har to Internationale fuldtidstrænere i Gavin Love & Jon Magnusson, ligesom vi har fået tilknyttet Jens Døssing til at varetage scouting. Vores fysiske træner Andreas Schneider har arbejdet intenst med drengene og jeg syntes at vores fokus på fysisk træning bærer frugt.

Dem havde man gerne set blive – Stor dansk profil var på tale

Det sværeste denne sommer har i følge Tommy Nielsen været at få fat klubbens tidligere spillere, og samtidigt bevare overblikket mht. logistik, budgetter osv.

– Som sagt har vi prøvet at få fat på flere af vores tidligere spillere og der har nok undervurderet hvor svært det ville blive men det har vi (jeg) lært meget af. Der har gudskelov været meget rift om vores spillere selv på 1 div. Holdet, men det tager vi som et ekstra klap på skulderen.

– Den største problematik omkring handler i vores tilfælde er at det oftest kræver meget administration, budgetoverblik, logistik i forbindelse lejligheder osv. Den største udfordring er nok at spillerne ikke har en agent tilknyttet i Danmark og det gør selvfølgelig at forhandlinger eller samtaler kan være svære at lande i forhold til det gængse erhvervsliv ihvert fald.

Tommy Nielsen fortæller desuden at man gerne havde set nogle af de tidligere spillere fra moderklubberne blive i den nye klub.

– Jeg er generelt af den holdning at stabilitet er vejen til succes, så alle de afgange vi har haft i organisationen kunne jeg godt se have en givende rolle. Det er ærgerligt for moderklubberne at Yaw Gyamfi (tidl. Falcon, Nicolas Christensen (tidl. Glostrup) & Zeljko Marsenic (tidl.BMS) ikke er fortsat da vi helst ser vores egne folde sig ud hjemme.

Hertil afslører sportsdirektøren for Fullcourt, at klubben rent faktisk også prøvede at snuppe Chanan Colman, hvilket desværre ikke lykkedes.

– Vi arbejdede tidligt på at få Chanan Colman tilknyttet organisationen, som jeg blandt andet brugte det meste af min sommerferie på. Men han endte med at få en rigtig god mulighed i Randers som han helt sikkert fortjener og han ønskes held og lykke i det kedelige Jylland, fortæller Tommy Nielsen til Fullcourt med et glimt i øjet.

Stevnsgade - Copenhagen Wolfpack - Robert Dines Rash

 Mål og forventninger

Mål og forventninger for en ny klub i ligaen er altid en svær faktor at afgøre idet man ikke helt ved hvad man skal forvente med et helt nyt setup. Men Copenhagen Wolfpack forventer dog at slutte bedre end sidste år under navnet Falcon.

– Vores mål er at slutte bedre end i sidste sæson om end jeg dog mener at vi har truppen til mere. Men vi har brug for at ligge vores fokus runde til runde, gør vi det ser jeg gode muligheder for os.

– Organisatorisk skal vi gøre det vi siger, der skal leveres et setup der giver omgivelserne tro på mere. Vi skal levere fyldte haller og rammer der giver lyst til at komme igen og skabe Events som differentiere sig fra andre tilbud. Vi har et koncept med at spille i forskellige haller (Bulowsvej Hallen, Glostrup Hallen & Ballerup Super Arena) , det bliver krævende for setup´et men vi går all in på at lave noget stort.

– Økonomisk skal vi konsolidere os, målet for denne sæson er at skabe et råderum til at investere i administration på den langsigtede bane. Vi har taget et stort og ambitiøst skridt væk fra den Elitekultur der hidtil har været i København og basere vores Økonomi på sponsorater, frem for kontigentbetalinger og her skal vi ud og sælge et nyt koncept og klubnavn.

Den største udfordring for klubben og holdet i denne sæson bliver ifølge sportsdirektøren at bevise deres værd i den bedste danske række.

– At vise at vi har det der skal til for at placere et hold fra Hovedstaden i toppen af Dansk Basket.

Udover forventningerne, og målet håber man på at gøre setupet under kampene meget bedre end sidste år, og samtidigt fylde hallen.

– Setup´et omkring kampene og vi skal have fyldte haller hver gang. Dertil skal vi være langt mere åbne og positive i vores kommunikation omkring klubben og holdet.

Udvikling i klubben og ligaen

Ligaen har i følge Tommy Nielsen udviklet sig rigtig godt de seneste par år, og ligeledes har klubberne fortæller sportsdirektøren i hovedstadsklubben.

– Jeg syntes ligaens udvikling de seneste år i forhold til organisation og faciliteter har været fantastisk. Hvidbogens indførsel har været med til at skabe mere end vi egentlig giver kredit til.

– Lige nu bevæger vi os på kanten af hvad klubberne kan bære i forhold til balancen i langsigtede og kortsigtede investeringer. I min verden burde vi fjerne nedrykningsspillet og lave et loft for udenlandske spillere som man feks. Ser på Island der trods størrelse lige har lavet imponerende resultater med deres landshold.

Dertil mener Tommy Nielsen at der skal flere klubber med på vognen der skal satse på at blive en top 4 organisation på langt sigt.

– Vi har for mange klubber der fokusere på ikke at rykke ned eller at misse slutspillet og for lidt klubber der investere i at blive en Top 4 organisation på sigt.

Om fem år ser Copenhagen Wolfpack ifølge Tommy Nielsen således ud:

Fyldte haller, fuldtidsadministration, udviklingshold der spiller i Europa og et Basketligahold i top 4 med spillere af egen avl og stadigvæk flest danskspillede minutter i ligaen, afslutter sportsdirektøren med at fortælle til Fullcourt.

Læs også hvad de andre hold i ligaen har at sige:
Ledelsen har ordet – Værløse BBK i fokus
Ledelsen har ordet – Bakken Bears i fokus

Hvis du vil vide mere om klubben, så kan du gå ind på Facebook.

(Foto: Robert Dines Rasch)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har været sæsonens mest interessante historie i Basketligaen. Ikke nok med at de kvalificerede sig til Playoff A, har de formået...

Basketligaen

Med en sejr mod Værløse Blue Hawks lægger Randers Cimbria pres på Svendborg Rabbits, der fredag skal møde Horsens IC. Randers besejrede torsdag aften...

Basketligaen

Hal 1 bliver byttet ud med Arena Næstved. Det skriver klubben på deres Facebookside.