fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Kampen om førstepladsen i Basketligaen udkæmpes i aften

Der er lagt op til et brag af en kamp, når næste slag, af en af ligaens helt store rivaliseringer skal udkæmpes i aften!

Næstved tager for første gang i sæsonen imod Hørsholm 79ers. De to hold har igennem de seneste sæsoner været de to hold, der har skulle strides om top-4 placeringerne i ligaen.

Der bliver ikke meget venskabeligt over kampen, da de to holds interne historik bevidner, at begge hold spiller med næb og klør til det sidste!

Der er i den grad lagt op til tænding både på banen og på tilskuerpladserne, da der meldes om udsolgt i Arena Næstved til kampen.

Det er heller ikke spillere der er ukendte for hinanden:

For blot 2 år siden, sikrede Team FOG Næstved sig nemlig klubbens tredje sæt medaljer, i deres 15-årige historie. Det var en intens kamp, der endte med en 11-points sejr til hjemmeholdet, Næstved, anført af den nu tilbagevendte stjerneguard Troy Franklin over Hørsholm 79ers.

Om kampen, siger selv samme Troy Franklin, at holdets fokus har ligget mere på dem selv og på deres eget spil på banen frem for på Hørsholm. Der kan da også være noget om det, det var nemlig ikke det samme skarpe Næstved hold – som slog Svendborg for et par uger siden – som i sidste uge tabte til et velspillende Horsens-hold.

Spillet var nemlig præget af stor ubeslutsomhed, og uskarphed fra de bærende kræfter fra Næstved-mandskabet.

Anderledes godt er det gået for Hørsholm, der efter et brag af en åbningskamp mod Stevnsgade, efterfølge viste hvor dominerende de kan være. Først efter kampen mod Stevnsgade, var det Kaninerne fra Fyn der stod for skud, og efterfølgende var det så det resterende sjællandske hold Wolfpack der skulle prøves kræfter med. Alle tre kampe endte med en sejr til Hørsholm hvor en stor del af hæderen unægteligt må gå til holdets nye forward, Matt Bonds. Bonds præsterede hhv. 33 og 28 point i de to foregående kampe, og han har altså nu vist sig at være en af ligaens mest træfsikre afsluttere med en field-goal % på 71,7 og 25,7 point pr. kamp.

Det er dog ikke kun Matt Bonds, der har fået en særdeles god start på sæsonen, det samme har én af Hørsholms to resterende Amerikanere, Ty Sabin der er lige bag Bonds i point-statistikken med 23,7 point pr. kamp.

Det er dog ikke noget som Næstveds kaptajn Phillip Hertz lader sig skræmme af. Han kom med følgende kommentar til Fullcourt, da vi spurgte ham om de har lagt ekstra fokus i nogle af de to førnævnte spillere:

“Egentligt ikke, vi har mere fokuseret på hvordan vi skal dække forsvar og hvordan vi skal spille angreb, i stedet for kun at fokusere på enkelte spillere. Jeg føler ikke at der er nogen enkelt spiller i den her liga der alene kan vinde kampe, det er mere holdet, så hvis man lukker hele holdet så burde man også vinde kampen. Jeg går ikke ud fra at han (Matt Bonds red.) scorer 100 point og vinder kampen selv.”

Efterfølgende uddyber Hertz også, og han siger at selv hvis en enkelt spiller skulle score 30 point, så er det ligemeget hvis resten af holdet ikke er med, fordi så vinder man ikke. Noget som Næstved selv måtte sande, da de i sidste kamp ikke kunne overkomme et stærkt Horsens-hold, til trods for en kæmpe indsats af Kazembe Abif der blev kampens topscorer med 26 point.

De to hold har haft en helt identisk start på sæsonen, begge hold har nemlig mødt hhv. Stevnsgade, Wolfpack og Svendborg. For begge hold blev det også til tre sejre ud af tre mulige.

Det blev dog ikke helt til den storsejr over Stevnsgade, som man i Næstved havde håbet på, kampen var nemlig ved at smutte fra sydsjællenderne flere gange, og det var heller ikke før slutfløjtet at kampen var sikret.

Det bliver ikke kun en ligakamp af de helt store i Næstved i aften, men måske bliver det også et varsel om Pokalturneringens videre forløb. Om blot en uge står de to hold nemlig igen over for hinanden i Arena Næstved, når de to hold mødes i Pokalturneringens ottendedelsfinale. Næstved er de forsvarende mestre, noget der unægteligt må give sydsjællenderne noget mere at kæmpe for.

Det bliver altså en kamp med høj intensitet, med mulighed for at holde fast i førstepladsen i ligaen, samt at bevise hvem der er det bedste hold på sjælland!

Kampen fløjtes igang kl 19, og vi her fra Fullcourt er selvfølgelig på lægterne når slaget skal slås og vil umiddelbart efter kampen forsøge at få nogle reaktioner fra spillerne.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Værløse Blue Hawks er inde i en flot periode, hvor de kan spille op mod de bedste. Det beviste de igen, da de besejrede...

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Basketligaen

Team FOG Næstved tog mandag aften i mod Værløse Blue Hawks. Inden kampen må hjemmeholdet siges at have været store favoritter til at tage...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...