fbpx
Find os her

Basketligaen

Information om streaming af Basketligaen

Som i sikkert ved, så har vi fået æren af, at producere kampe fra Basketligaen i år her på Fullcourt. Det betyder samtidig at vi kan vise kampene live på vores platform, hvis du har et login og abonnement hos Fanseat.com. Vi er dog rendt i en del spørgsmål her ved sæsonstart, så derfor kommer der lige denne lige informations skrivelse ud.

Jeg vil egentlig bare skrive de mest gængse spørgsmål vi har fået, og så forsøge at svare på dem.

Billedet i fjerde periode af den første kamp mellem Bakken Bears og Copenhagen Basketball var dårligt, hvorfor?

Det er der en ret simpel forklaring på. Vores store kamera, som skal bruges til at filme kampene med, havde en defekt med strømforsyningen. Det var derfor også skyld i at billede gik i sort i 3. periode. Lige før fjerde periode gik den så helt i stykker, og vi måtte derfor frakoble kameraet, og anvende et lille webcam vi heldigvis havde med, til at filme det sidste af kampen. Så ingen forbindelsesproblemer eller noget som helst. Den tager vi ren og skær på vores kappe.

I kampene med Pro B hold indblandet, har der ikke være nogen score eller tid på, hvorfor?

Da der ikke var så mange seere på Pro B kampene sidste sæson, så har Fanseat valgt ikke at få produceret disse kampe. Basketligaen har dog valgt at klubberne selv skal stå for streamingen. Det betyder derfor at man kun kan forvente at der kommer billede i gennem. Forhåbentlig vil der senere på sæsonen komme minimum et scoreboard på skærmen, så man kan følge stillingen.

Der er stor forskel på kvaliteten af produktionen, hvorfor?

Som med ovenstående svar, så skyldes det at klubberne selv skal stå for at streame kampene hvor et Pro B hold er indblandet. Det er derfor frivillige i klubberne, der står for at filme kampene. Der har været lidt opstartsproblemer med det, hvilket naturligvis har været uheldigt. Men det skulle meget gerne blive bedre, i takt med at klubberne får bedre styr på opsætningen af den såkaldte streamingsboks, som Fanseat har leveret til alle klubberne.

Hvad er jeres opgave i forbindelse med streaming af kampene?

Hos Fullcourt er vi kun ude til kampene med én tekniker/producer + én kameramand. Dvs. at hjemmeholdet sørger for kommentatorer.

Derudover så er det KUN kampene mellem Pro A vs Pro A vi skal producere, som det ser ud nu. Så alle kampe hvor der er et Pro B hold involveret, der er det en frivillig fra hjemmeholdet der står for at filme.

Så alt hvad der angår video, lyd og scoreboard i Pro A vs Pro A kampene er Fullcourts ansvar. Hvis du oplever fejl i afspilleren, eller programmet hakker meget, så skal du kontakt Fanseat.

Hvis du har feedback til måden vi har lavet de første par kampe på, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Gerne på mail til casper@fullcourt.dk

Casper er 31 år og er ejer af Fullcourt Media, som også står bag Fullcourt.dk. Casper bidrager til sidens funktionalitet, og arbejder mest bag kulissen for, at skabe et godt fundament for sidens medarbejdere og naturligvis brugerne. Casper overtog Fullcourt.dk tilbage i 2014, hvor siden efterfølgende er vokset kraftigt, og er nu et veletableret og respekteret medie i den danske basketballverden. Han bidrager naturligvis også selv med artikler når tiden er der til det, hvor han primært dækker Team FOG Næstved i Basketligaen.

Mere fra Basketligaen