fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Hvad gør Basketligaen nu?

I disse Corona-ramte tider er alt sport stoppet, og vi har taget et kig på, hvad næste skridt kan være for Basketligaen.

Det er næppe Basketligaens afgørelse, der fylder mest hos den gængse dansker i de her tider. Virusset COVID-19 fylder alle mediers sendeflader og har sat det meste af verden i skak. Det har spredt sig og de fleste sportsgrene er sat i venteposition.

Forbund verden over river sig i håret over ikke at kunne få afgjort store turneringer som Champions League, Europa League og Premier League, hvor Liverpool ligger lunt i svinget til at vinde deres første mesterskab i 30 år. I NBA venter fans fra både Milwaukee Bucks og Los Angeles Lakers spændt på, om den sæson, der endelig skulle være deres, helt lukkes ned, og om MVP-kandidaterne, Giannis Antetokounmpo og Lebron James, har kæmpet forgæves.

I Danmark ligger Basketligaen også stille. Det har været en rodet tid for dansk basket. Ingen vidste rigtigt, hvad der var op eller ned, og først efter flere udmeldinger slog DBBF (Dansk BasketBall Forbund, red.) fast, at Basketligaen midlertidigt blev sat på standby.

Basketligaen er tæt som sjældent set

Nu ligger landet således, at der står et stort spørgsmålstegn ud for sæsonen 2019/20, for hvordan finder man en mester, når både grundspilskampe og de altafgørende slutspilskampe mangler at blive spillet. Bakken Bears topper pt ligaen med 20 sejre og 40 point, to point foran Randers med 19 sejre, der dog har spillet en kamp mere end aarhusianerne. Horsens IC er yderligere to sejre bagud, men har også spillet to kampe færre end Randers.

To af de kampe, Horsens har i baghånden, er mod Bakken Bears, mens én er imod Randers Cimbria. Dermed er intet afgjort i forhold til at sikre hjemmebanefordelen, selvom det ikke nødvendigvis er en fordel, hvis man kigger i historiebøgerne for de seneste ti sæsoner. Her har både holdet med og uden hjemmebanefordelen vundet fem mesterskaber hver.

Med karantænen er Basketligaen lukket til og med d. 26. marts. Det er, hvis alt går efter planen. Sandsynligheden, for at det sker, er minimal. Eksperter mener, vi kun har set toppen af isbjerget. Dermed kan ligaen hurtigt risikere, at karantænen som minimum bliver udskudt i yderligere en måned. Dertil kan lægges, at flere klubber allerede har sendt deres udenlandske profiler hjem, og de tilbageværende spillere ikke har den træning, de plejer.

Alle disse elementer skaber naturligvis et konkurrenceforvridende udgangspunkt klubberne imellem, for hvem har store nok pengetanke til at holde på spillerne, og er der nogen, der omgås de restriktionerne, der er udstukket af regeringen for at holde sig fit på træningsbanen.

Kan annullere sæsonen 

Hvis vi i bedste fald kan antage, at ligaen får lov til at starte op igen i maj, så ville alt andet end at få sæsonen spillet færdig være mærkeligt. Spillerne vil naturligvis være rustne, og det vil også koste i kassen at holde spillerne længere tid end normalt. I hvet fald dem, vi ved, rykker videre. Man kunne argumentere for, at en 14 dages træningsperiode kunne få spillerne i gang, og så kunne man afslutte sæsonen, og klubberne må være interesserede i de indtægter og omtale, kampene giver.

Det ville være nødvendigt at få afsluttet de sidste grundspilskampe, da de har store relevans for klubbernes placeringer og efterfølgende interne møder i slutspillet. For at forkorte resten af sæsonen så meget som muligt, så kunne Fullcourts følgende to scenarier være gode bud:

1. For fortsat at have Pro B holdene involveret, så holder man fast i den nuværende model med kvartfinaler, semifinaler og finaler. Til gengæld skulle kvart- og semifinaler skæres ned til tre kampe, mens finaleserien holdes i enten tre eller fem kampe.

2. Hovedmålet må være at finde Danmarks bedste basketballhold, så kun de fire øverste hold fra Pro A træder direkte ind i semifinalerne. Her kan man holde fast i de henholdsvis fem og syv kampe, men det ville give god mening at skære semifinalen ned til tre kampe, og finalen til enten tre eller fem kampe.

På den måde kunne basketligasæsonen 2019/20 finde sin afgørelse senest i løbet af juni måned. Det ligner dog, at udsigterne er væsentligt længere til at få sportsverdenen op at køre igen. I England står man med et kæmpe dilemma. Fodboldholdet Liverpool ligger til at vinde det første mesterskab i 30 år. Her er alternativerne at “forære” dem et mesterskab, de er så tæt på reelt set at have vundet, eller annullere sæsonen og frarøve dem titlen.

I Danmark kan samme situation opstå. Randers Cimbria står og har en reel chance for at vinde klubbens første mesterskab. Bakken Bears er sædvanen tro førstekandidater til titlen, men Horsens og i særdeleshed Randers ligger lunt i svinget til at vippe Bjørnene af tronen.

Men hvis nedlukningen af alt sport fortsætter, så er det ikke blot et spørgsmål om at finde denne sæsons mestre. Nej, når vi overhovedet at få den nye sæson i gang? Skrækscenariet må være mange måneders pause. Det kan tære hårdt på klubbernes økonomi at have spillerne rendende rundt, og det vil samtidig væreet kæmpe step back for blandt andet et hold som Bakken Bears, der ligger kæmper om europæisk succes i FIBA Europe Cup’en.

Ét er sikkert. Livet går videre med eller uden sport, men forhåbentlig får hele verden lukket ned for den her Corona pandemi, og vi vender tilbage til normale tilstande. Men vi kan ikke gøre andet end at se tiden an.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC meddeler på Facebook, at klubben har forlænget aftalen med Liam Churchill for endnu en sæson.

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har været sæsonens mest interessante historie i Basketligaen. Ikke nok med at de kvalificerede sig til Playoff A, har de formået...

Basketligaen

Med en sejr mod Værløse Blue Hawks lægger Randers Cimbria pres på Svendborg Rabbits, der fredag skal møde Horsens IC. Randers besejrede torsdag aften...