fbpx
Connect with us

Basketligaen

Horsens vandt sikkert på Amager

To gode perioder for hjemmeholdet BK Amager var desværre ikke nok til at undgå et stort nederlag mod Horsens.

Foto: Arkivfoto

Jublen var stor blandt spillere og fans efter første periode på Amager, men luften fes langsomt af ballonen for værterne, og så kunne De Gule rejse hjem til Østjylland med en sikker sejr på 97-70 i bagagen.

BK Amager havde meget at byde på i første periode, der blev vundet med 24-21, men allerede ved pausen var det hele vendt rundt. Blot ni point scorede hjemmeholdet, og da Horsens lagde 23 point i kurven førte gæsterne med 11 point ved pausen.

Efter pausen spillede de to mandskaber helt lige op med hinanden, inden mesterskabsaspiranterne satte trumf på og sluttede med en sejr på knap 30 point.

Anfører Frederik Rungby spillede en flot kamp og kronede det med at blive topscorer med 19 point. De unge spillere Bakir Serdarevic og Boris Vukicevic scorede henholdsvis 17 og 16 point, mens Louis Timms var mest scorende for Amager med 15 point. Med 12 rebounds leverede Timms en double-double. 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

More in Basketligaen