fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Horsens sejrede sikkert på Nørrebro

Foto: Robert Dines Rasch

Der var ikke meget, der talte for en sejr til hjemmeholdet, da Stevnsgade tog imod Horsens IC. Værterne havde ikke vundet en eneste kamp i sæsonen, mens gæsterne blot havde tabt en enkelt kamp. Horsens IC skulle også vise sig at være for stærke, da de kunne rejse hjem fra København med en sejr på 94-79.

Horsens IC lagde ud med at score kampens første fem point, men Stevnsgade fulgte godt med i starten af kampen. Hjemmeholdet prøvede sig en del fra distancen, men i starten var det mest i feltet at pointene kom. Stefan Jevric kunne sidst i 1. periode bringe Stevnsgade foran med to point, men det var Horsens IC, der sluttede bedst af. 25-23 til udeholdet.

Reggie Agbeto var kommet på banen kort før  1. periodes udløb, og han lagde 2. periode ud med 6 point. Efter næsten 4 minutters spil havde gæsterne udbygget deres føring fra 2 point til 12 point. Stevnsgade svarede dog stærkt igen med to 3’ere fra Filip Rajovic og et and-one spil af Mathias Seilund, og så var forspringet nede på tre point. Gæsterne strammede dog grebet om kampen igen, og ved pausen førte Horsens IC med 14 point. Stillingen var 57-43.

Hjemmeholdet prøvede, men kunne ikke.
Stevnsgade prøvede ihærdigt at komme tilbage i kampen. De har på det seneste spillet tætte kampe mod bedre hold, og to hurtige 3’eren gav drømmen om sejr lidt liv. Horsens har dog ofte et ekstra gear at give af, og især Lawrence Alexander var med til reelt at få lukket kampen. Efter 3. periode førte Horsens med 17 point, 75-58.

Stevnsgades unge spillere kæmpede bravt og fik tilkæmpet sig en del offensive rebounds, men forspringet var for stort. Hjemmeholdet satte ellers tre 3’ere i træk, men gæsterne kunne sikkert køre sejren på 94-79 hjem.

Topscorer blev Kevin Larsen (HOR) med 23 point efterfulgt af Filip Rajovic (STE) med 22 point.
Mathias Seilund (STE) tog 10 rebounds, hvilket var flest i kampen, mens både Filip Rajovic (STE) og Reggie Agbeto (HOR) tog hver 8 rebounds.
Boris Vukicevic (STE) lavede flest assist, 7 af slagsen, efterfulgt af Kevin Larsen (HOR) med 6 assist.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC meddeler på Facebook, at klubben har forlænget aftalen med Liam Churchill for endnu en sæson.

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har været sæsonens mest interessante historie i Basketligaen. Ikke nok med at de kvalificerede sig til Playoff A, har de formået...

Basketligaen

Med en sejr mod Værløse Blue Hawks lægger Randers Cimbria pres på Svendborg Rabbits, der fredag skal møde Horsens IC. Randers besejrede torsdag aften...