fbpx
Find os her

Basketligaen

Horsens henter profil hos Copenhagen Basketball

Med kort tid til sæsonstart snupper Horsens IC Boris Vukicevic fra Copenhagen Basketball.

Foto: Arkivfoto

I 2015 debuterede han for Stevnsgade, og i de seneste to sæsoner har Boris Vukicevic været en profil for hovedstadsklubben.

Men nu er tiden slut på Nørrebro. Den 21 årige danske guard siger farvel til det nystiftede Copenhagen Basketball og drager tværs over landet for at blive en del af holdet i Horsens.

Til de Horsens-fans, der ikke har et indgående kendskab til den unge spiller, fortæller han følgende om sig selv på klubbens Facebook-side:

“De skal forvente en spiller, der er 110% dedikeret til sit arbejde på og uden for banen, hvilket jeg håber på vil bidrage til, at holdet vil indfri forventningerne på alle parametre” lyder det fra den nyslåede Horsens-spiller.

Boris Vukicevic spillede i sidste sæson 21 kampe, hvor han snittede 25 minutter, 11,4 point, 2,8 rebound, 2,8 assist og 1,1 steal.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen