fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Basketligaen

Hjemvendte sønner forstærker Værløse – kaptajnen fortsætter

Værløse BBK kan både præsentere en forlængelse og to forstærkninger til holdet.

Foto: Værløse Facebook

Det vælter ind med gode nyheder hos Værløse BBK.

Lørdag kunne klubben fortælle, at anfører Søren Boje Formann har forlænget sin aftale. Søren Boje Formann var med sidst, holdet var i Basketligaen, men på grund af skader blev det kun til 5 kampe.

Nu er Formann tilbage i fuldt vigør, og skal være med til at styre spillet på banen som både point guard og anfører for holdet. Han skal bygge videre på sidste sæson, hvor det blev til 11.3 point, 5.8 assist og 5.7 rebounds.

“Personligt kommer jeg lige fra min første skadesfri sæson i lang tid. Jeg håber på at holde det kørende og forhåbentlig undgå skader næste år også.”

“Jeg ser frem til en rigtig spændende sæson med en ny træner og i en ny liga. Det bliver rigtig sjovt at spille mod ligaholdene igen og spændende at se, hvordan vi klarer os” fortæller Formann i et interview på klubbens Facebook-side.

Ligaspillere vender hjem
De gode nyheder stopper ikke her. Tirsdag aften kunne klubben præsentere de to tidligere Værløse-spillere Nikolaj Boje Bank og Asbjørn Nerlov, der vender hjem efter blot en enkelt sæson hos Hørsholm.

Hørsholm meddelte tidligere på sæsonen, at de ikke fortsætter i Basketligaen, og dermed var de to spillere nødsaget til at finde en ny klub, hvis de skulle fortsætte på højeste niveau. Det blev naturligvis, fristes man til at sige, i de vante omgivelser i Værløse.

“Jeg ser meget frem til en sæson med mange udfordrende kampe mod gode hold. Jeg håber, jeg får en større rolle, end jeg havde sidste år, at jeg kan løfte mit spil og udvikle mig mere i år” udtaler Asbjørn Nerlov til Værløses Facebook-side, og bliver suppleret af Nikolaj Boje Bank:

“Vi skal ud og give den gas og have det sjovt. Vi bliver et ungt hold, så det bliver endnu en lærerig sæson”.

Asbjørn Nerlov snittede 3 point, 1.3 rebound og 1.2 assist på 13 minutter i sidste sæson, mens det for Nikolaj Boje Bank blev til 3 point og 1.8 rebound på 11 minutter.

 

Skribent på Basketligaen siden 2013.

Mere fra Basketligaen