fbpx
Connect with us

Basketligaen

Wolfpack hiver snæver sejr

BMS Herlev Wolfpack havde søndag besøg af EBBA i et Pro-B opgør. Det var en kamp, hvor hjemmeholdet sad på den i store dele, men endte med at smide forspringet. De kørte dog stadig sejren i hus med cifrene 100-99.

Foto: Arkiv

Wolfpacks Mathias Seilund startede første periode ud med at score 13 point og var helt varm fra distancen, hvor han ramte tre treere. Ebba var med det meste af perioden og pointene faldt fra begge hold, men hjemmeholdet trak fra med et run ved omkring to minutter tilbage og vandt perioden med cifrene 27-19.

Wolfpack fortsatte succesen med at få bolden gennem nettet de næste ti minutter, hvor EBBA havde problemer i defensiven, og vanskelighederne var lige så i den anden ende. Det førte til, at Wolfpack fik udbygget føringen yderligere efter fem minutter inde i anden periode, som gæsterne fra Aarhus dog fik lukket af med et par trepointsscoringer inden pausen, således de var nede med 16 point. Stillingen var ved pausen 55-39.

EBBA fik gang i spillet

Wolfpack var et hold i kontrol, og holdte en sikker føring, der blev udbygget i starten af tredje periode, hvor de var oppe med 20 point. Aarhusianerne var dog ikke kommet hele vejen fra Jylland uden at give kamp til stregen. De kom nemlig tilbage i kampen med en flot indsats fra Noah Churchill med otte point, og var med til at få forspringet ned på ti point ved indgangen til fjerde periode. Her stod det 82-72.

Det gav momentum i EBBA-lejren, hvilket kunne ses i de sidste ti minutter, hvor opgøret pludselig blev lige igen for første gang siden starten på kampen. Det var intense sekvenser, hvor en teknisk blev uddelt, og EBBA kæmpede sig langsomt ind på føringen og var nede med blot tre point ved lidt under tre minutters spilletid tilbage. EBBA havde muligheden for at få kampen i overtid efter en timeout, men fik kun kæmpet sig til en topointsscoring og måtte se nederlaget i øjnene, trods det flotte comeback.

Opgørets to topscorer blev EBBA’s Keane Thormann med 22 point og seks rebounds, hvor Wolfpacks Mathias Seilund havde 20 point og otte rebounds.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen