fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Coach of the Month: Arnel Dedic

Efter endnu en ubesejret måned fuldender Horsens IC’s Arnel Dedic hattricket for Coach of the Month. Fullcourt har derfor fanget den karismatiske kroat til en snak om holdets fantastiske formkurve.

Horsens IC fortsætter de flotte tendenser i Basketligaen, hvor de i januar endnu engang havde en ubesejret måned. Januar bød ellers på tre kampe, som var mod de resterende mandskaber i top fire, men Den Gule Fare viste ingen nåde i topkampene. Horsens har nu vundet hele tretten kampe i streg i Basketligaen.

Derfor har Fullcourt valgt at kåre Arnel Dedic som Coach of the Month for tredje gang i streg, og den kroatiske head coach er stolt af sit hattrick og holdets fornemme formkurve, der har skabt afstand ned til forfølgerne.

“Det er en stor ære for mig at vinde blandt den konkurrence, som vi har i ligaen i dag. Det er helt sikkert ikke nogen nem vej med så mange kvalitetsmodstandere. Vi forsøger alle at blive bedre med vores hold, så at være så produktive, som vi var i denne måned, kræver en masse hårdt arbejde og entusiasme, som vi forhåbentligt kan tage med os til resten af sæsonen. Jeg er glad for at være i denne position sammen med mit hold,” udtaler den karismatiske træner til Fullcourt.dk.

I januar var Team FOG Næstved første mandskab, der fik ørerne i Horsens-maskinen, da de tabte 86-73 efter at have ført 39-40 ved pausen. Herefter var det rivalerne fra Bakken Bears, der fik et sjældent nederlag, da de på hjemmebane tabte 72-87 i en kamp, hvor mestrene dog sparede et par profiler.

Til slut måtte Hørsholm 79ers se sig udraderet i egen hule, da Arnel Dedics tropper uddelte prygl i Nordsjælland. HIC vandt således kampen med hele 66-97. De Gule vandt således i januar over de tre resterende hold i top fire, hvorfor de i den grad har skabt afstand ned til forfølgerne.

“Som jeg sagde tidligere, så har det krævet hårdt arbejde og entusiasme. Vi er heldige, at vi har en fantastisk gruppe af unge talentfulde spillere, der er villige til at spille sammen med én tankegang og ét mål. Vores ambition er altid at kigge fremad og aldrig blive fuldstændig tilfredse. Der er altid steder, der kan forbedres. Holdet reagerer fantastisk på det. Man kommer, som altid, langt med god kemi i omklædningsrummet,” udtaler Arnel Dedic.

De sidste brikker er faldet på plads

Den østjyske klub har i denne sæson skiftet en del ud i truppen, hvor de for nyligt hentede den tredje amerikanske point guard til klubben i løbet af sæsonen. Først røg point guarden Denzel Ingram hjem, inden hans afløser Dominique Hawkins tog samme vej, mens de også har sagt farvel til forwarden Cedric Kuakumensah.

Ind er i stedet kommet den tidligere SISU-spiller Derrick Wilson og forwarden Shannon Hale. Begge spillere leverede flotte præstationer i seneste kamp mod Hørsholm 79ers.

“Holdet fik generelt en ny dimension med tilføjelsen af Derrick og Shannon. Vi manglede en sand leder på banen, og det har vi fået i Derrick. Shannon kan spille flere positioner og være effektiv i både forsvar og angreb”, forklarer Dedic, inden han fortsætter:

“Kevin [Larsen, red.], Vedran [Borovcanin, red.], LA [Lawrence Alexander, red.] og Reggie [Agbeko, red.] spiller på et højt niveau med en stor support fra Fred [Frederik Rungby, red.], Oscar [Jørgensen, red.] og Lifli [Christian Lindberg, red.], som gør os til et meget konkurrencedygtigt mandskab.”

Torsdag skal Horsens IC igen i aktion, når Svendborg Rabbits kommer en tur til Forum Horsens. Hermed får østjyderne chancen for at udbygge sejrsstimen til 14. kampe i streg og samtidigt få en god start på februar.

“Vi lukker nu for januar og prøver at forblive så produktive i de næste måneder, som vi har været indtil nu. Der er massere af arbejde, der skal gøres!”

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har været sæsonens mest interessante historie i Basketligaen. Ikke nok med at de kvalificerede sig til Playoff A, har de formået...

Basketligaen

Med en sejr mod Værløse Blue Hawks lægger Randers Cimbria pres på Svendborg Rabbits, der fredag skal møde Horsens IC. Randers besejrede torsdag aften...

Basketligaen

Hal 1 bliver byttet ud med Arena Næstved. Det skriver klubben på deres Facebookside.