fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

For få dage siden meddelte Team FOG Næstved, at head coach Milan Skobalj ikke ville få sin kontrakt forlænget efter at have tilbragt to sæsoner i klubben. Rygterne om en ny træner har svirret, og allerede nu har klubben en ny cheftræner på plads.

Det er assistenttræneren gennem to år, Chris Gillett, der får lov til at prøve kræfter med trænergerningen. Chris Gillett var inden sin tid i Næstved assistent for Leiceister Riders, der vandt det engelske mesterskab, samt assistent på college-holdet Georgia Southern Eagles.

”Chris Gillett har noget at byde ind med. Vi giver ham chancen, fordi at vi ved, at han kan noget rent basketballmæssigt, men ikke mindst også noget menneskeligt, hvor vi ved, at han har store menneskelige kvaliteter og er super dygtig til at skabe relationer til sine omgivelser” fortæller direktør hos Team FOG Næstved, Andreas Larsen, og fortsætter:

“Vi vil gerne spille en anden type af basketball, og vi tror, at Chris Gillett har nogle af de samme grundideer og grundværdier som skal kendetegne Team FOG Næstved. ”

For godt til at sige nej
Om muligheden for selv at blive head coach hos Team FOG Næstved siger Chris Gillett:

“Det at blive head coach er noget, som jeg har forberedt mig på i en lang periode. For en coach er det her en fantastisk mulighed for at steppe ind som head coach for en god organisation, hvor der er mulighed for at sammensætte et stærkt hold, der har mulighed for at vinde noget. Jeg ser frem til udfordringen.”

Dermed kan Team FOG Næstved starte jagten på den kommende sæsons trup.

”Det første og mest afgørende skridt er at få sammensat en meget stærk trup. Vi vil gerne tage et step op igen, og det ved vi godt, at det som udgangspunkt bliver svært, da vores trup i sidste sæson var meget stærk. Vi er i gang med at arbejde på at signe nogle af vores nuværende spillere og næste skridt bliver så at hente noget super kvalitet ind til holdet” udtaler direktør hos Team FOG Næstved, Andreas Larsen.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketligaen