fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bears langt med forberedelserne til næste sæson

PRESEASON: De forsvarende danske mestre er allerede langt med organiseringen af det hold, der næste sæson skal forsøge at erobre guldet endnu engang. I går meldte klubben ud, at 19-årige Kristoffer Løwenstein, der debuterede sidste sæson, også er at finde i truppen efter sommerferien.

Vi glæder os over at en træningsnarkoman som Kristoffer Løwenstein har mod på at tage endnu en sæson mere imod større og stærkere spillere. Der er ingen tvivl om at ‘Løwe’ skal kæmpe hårdt for spilleminutterne, men han vil i den kommende sæson få følgeskab af flere andre unge spillere i truppen.

Læs også: Derfor skal Bakken ud i Europa

Finsk og amerikansk forstærkning
For kort tid siden meldte klubben også ud, at en erstatning for Charlie Parker var fundet i et nyt amerikansk indkøb – Kenny Barker, der kommer fra den anden bedste tyske række, hvor han har leveret solide præstationer. At Barker spiller for Bears næste sæson, skyldes primært et andet indkøb klubben har lavet. Nemlig den nye finske head coach Ville Tuominen.

Jeg har fulgt Barker i længere tid, og han stod derfor højt på min liste over spillere, jeg gerne ville indgå aftale med. Jeg ser en komplet guard, der er fysisk stærk og kan være en af lederne på holdet, udtalte Tuominen.

Ville Tuominen kom til Aarhus fra finske Tampere Pyrintö, som vandt den finske pokalturnering og sluttede på fjerdepladsen i grundspillet. Tuominen betegnes af flere finske eksperter, som et af landets største trænertalenter. Tuominen ser frem til at udnytte Bakkens brede trup og har tænkt sig at spille med et “ekstremt aggressivt forsvar”.

Læs også: Ny træner på plads i Bakken Bears

Flere nøglespillere på plads
Bears har også endnu en sæson skrevet under med Andreas Jakobsen, der siden 2005 har spillet i Bears-uniformen. Jakobsen har dermed spillet otte sæsoner hos bjørnene og vundet seks danske mesterskaber og fem pokaltitler.

Jeg føler stadig jeg kan bidrage til holdet i jagten på flere titler. Jeg er meget spændt den nye sæson 1 i post-Jens-Jensen-æraen. Jeg glæder mig til en spændende trup med en blanding af unge og rutinerede – men ikke gamle – spillere, lyder det humoristisk fra Jakobsen.

Også den 218 centimeter høje Chris Christoffersen fortsætter hos Bakken Bears. Christoffersen har denne sæson snittet 10.4 points og 7.8 rebounds og blev i finaleserien kåret som den mest værdifulde spiller. Big C er en yderst vigtig spiller for Bears, da han bidrager til holdet med sin størrelse og sin store erfaring i adskillige finaleserier. Også Nicolai Iversen har valgt at blive i Bears, der som Christoffersen må siges at være blandt de vigtigste spillere på holdet. De får selskab af Søren Ege og Morten Sahlertz, der også har valgt at spille for Bakken den kommende sæson. Dermed er en stor del af dette års DM-vindere på plads, men holdet mister dog et par erfarne spillere.

Læs også: Super-guard til Bakken

Dem mister Bakken
Bears mister tilgengæld 17 DM-titler og 13 pokaltitler i Jens Jensen og Martin Thuesen, der har valgt at stoppe karrieren. Det siger sig selv, at det særligt er på erfaringskontoen, at holdet kommer til at mærke de to veteraners afgang. Specielt Jens Jensen har de seneste par år været en vigtig faktor i de utallige finaleserier mod Svendborg Rabbits. Samtidig stopper Mike Dejworek, der kom til med den tidligere træner Phil Dejworek og 23-årige Henrik Falsvig, der kom til fra Aalborg Vikings.

Vi er enige med Henrik om at det vil være bedst for Henriks udvikling, at han prøver sig af i et nyt set up, og den vurdering er Henrik enig i efter to, for ham skuffende, sæsoner, hvor han aldrig rigtig brød igennem, udtaler sportsdirektør Michael Piloz og fortsætter:

At Mike ikke bliver forlænget må siges at være naturligt, når man kigger hans seneste sæson igennem. Mike har været skadet, og selvom han i rask tilstand ville være et aktiv for holdet som back up for Chris Christoffersen, giver det ikke mening at forlænge aftalen med en spiller, der ikke er fysisk klar til opgaven. Vi glæder os imidlertid over at Mike er blevet etableret i byen med job og bolig.

En aftale med Christian Lindberg og Frederik Hougaard Nielsen er ikke på plads endnu, og der er stadig usikkerhed om de fortsætter hos Bakken næste sæson.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....