fbpx
Connect with us

Bakken Bears

Basketligaen fortsætter med 10 hold til næste sæson

Sent tirsdag eftermiddagen kom det frem, at der til den kommende sæson fortsat vil være 10 klubber at finde i landets bedste basketrække, Basketligaen. De 10 klubber vil være fordelt mellem to rækker.

Til trods for at coronakrisen har været en klods om benet på Basketliga-klubbernes økonomi, har krisen ikke sat et så stort spor, at de nuværende 10 klubber i Basketligaen har måtte se sig nødsaget til at trække sig til næste sæson.

Dermed kan alle klubberne i Basketligaen mønstre et hold til 2020/2021-sæsonen, og det er noget, der glæder ligakommisær, Geof Kotila.

”Vi har set frem til at sige velkommen tilbage til alle 10 hold, der ikke fik lov til at spille denne sæson til ende, og heldigvis har alle klubber tilkendegivet, at de er med på vognen igen,” siger ligakommissær Geof Kotila i Basketligaens pressemeddelelse.

Udmeldelsen kommer blot en dag efter, at Randers Cimbria kunne forsikre, at de har økonomi til at forsætte i Pro A.

Den kommende sæson

Af pressemeddelelsen fremgår det, at turneringsplanen endnu ikke er klar, men Geof Kotila fortæller, at man gør sit yderste for at få den gjort klar til offentliggørelse snarest mulig.

Han fortæller også, at turneringstrukturen forbliver den samme som de seneste to sæsoner, hvilket vil sige, at man deler rækken op i Pro A og Pro B, hvoraf der er fem klubber i hver række.

Herfra møder alle Pro A-holdene hinanden fire gange og møder de fem Pro B hold to gange hver, hvilket giver 26 grundspilskampe for Pro A-klubberne Bakken Bears, Randers Cimbria, Horsens IC, Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved.

Pro B-holdene BK Amager, BMS Herlev Wolfpack, EBAA, Værløse Blue Hawks og Copenhagen Basketball spiller derimod kun 22 grundspilskampe, hvorfor de møder hinanden tre gange og Pro A-holdene to gange hver.

Den kommende sæson løber af stablen enten d. 3. eller 4. oktober.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for dansk basketball, DeMar DeRozan og Russell Westbrook.

More in Bakken Bears