fbpx
Connect with us

Basketligaen

Bakken tog sejren mod Værløse

På trods af en respektfuld indsats tabte Værløse fredag aften til Bakken Bears

Bakken Bears, der var uden Ryan Evans (i rotation) og Adama Darboe (skadet), skulle forsøge at rejse sig oven på midtugens nederlag til Benfica ude mod Værløse

Det startede udmærket for Bakken, som hurtigt tog en 7-2 føring. På trods af føringen formåede de ikke at udbygge den i den resterende del af 1. quarter, som endte med en Bakken føring på 20-24.

Værløse pressede Bakken i 2. quarter via effektivitet fra distancen. Derfor blev Bakkens føring reduceret med 2 til pausestillingen 44-42.

I 3. quarter sagde Bakken her til og ikke længere, mens de skruede op for intensiteten i forsvaret- og reboundspillet. Evan Fisher gjorde sit for at holde Værløse inde i kampen, dog kunne hans varme hånd ikke stoppe Bakkens momentum. 3. quarter endte med Bakken føring på 64-55.

I 4. quarter lykkedes det Værløse at reducere føringen til 7 point (66-73), men sidst i perioden blev de overmatchet fysisk og skabte for få frie skud. Derfor blev det aldrig tættere; kampen endte med sejr til Bakken på 85-71.

Jonathan Galloway var topscorer med 15 points og 15 rebounds for Bakken, mens Værløses Evan Fisher ligeledes sikrede en double-double med 24 points og 11 rebounds.

På mandag er der topopgør i Basketligaen, hvor Bakken Bears spiller mod Randers Cimbria.

Skal du med på Fullcourts NBA rejse til Florida til marts? Læs mere her.

More in Basketligaen