fbpx
Find os her

Bakken Bears

Ongwaes Kenya tabte finalen

Tylor Ongwae spillede en stor turnering og finale, men Kenya måtte se sig slået af DR Congo.

Foto: Fiba.com

De afrikanske mesterskaber, AfroCan, fik Tylor Ongwae fra Basketligaen som en af de helt store hovedpersoner. Bakken Bears-spilleren endte dog ikke øverst på podiet med Kenya, der tabte med 82-61 i finalen til den tidligere Randers-spiller Eric Kibis DR Congo.

Finalen bølgede i den grad frem og tilbage. Allerede efter første periode var Congo foran med 11 point, men ved pausen var Kenya i front med en enkelt. Tredje periode smadrede Congo Kenya med hele 19 point, og så var finalen så godt som afgjort. Kenya havde ikke kræfterne til at komme igen.

Tylor Ongwae blev topscorer i finalen med 21 point og turneringens topscorer med 21,7 point i snit. Derudover snittede han 7,7 rebound (tiendeflest), 4,5 assist (tredjeflest) og 2,5 steal (sjetteflest). Ongwae blev også udtaget til turneringens allstar hold.

Eric Kibi havde en mere anonym tilværelse, men er nok godt tilfreds med sin guldmedalje. Kibi blev ellers flæsket i semifinalen og måtte udgå, men var tilbage i finalen og scorede ni point. Han spillede i alt fire kampe og snittede 6,9 point, 7,5 rebound, 2,5 assist og to steal.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Bakken Bears