Find os her

Basketligaen

Bakken Bears udspiller Team FOG Næstved

Søndag eftermiddag sejrede Bakken Bears endnu en gang, og forbliver derfor ubesejret. Team FOG Næstved gjorde god modstand, men måtte se sig slået af de forsvarende mestre. Bakken Bears vandt kampen med 109-89.

Arkivfoto: Vildmedfoto.dk

Søndag eftermiddag mødtes de to tophold, Bakken Bears og Team FOG Næstved i Vejlby-Risskov Hallen til deres første indbyrdes opgør i denne sæson.

Bakken Bears gik ind til kampen ubesejret med fem sejre. Næstved derimod har også fem sejre, men har også et enkelt nederlag, hvilket de fik mod Svendborg Rabbits. Svendborg spiller også i Vejlby-Risskov Hallen i dag, hvor de dog møder Bakken Bears´udviklingshold, EBAA klokken 16:15.

Dagens kamp var en gentagelse af sidste års semifinaler, hvorfor begge hold var ekstra motiverede til at komme sejrrigt ud fra opgøret. Begge mandskaber har sejret imod de forsvarende sølvvindere fra Horsens, og derfor var dagens opgør et af de helt store i Basketligaen.

Topbrag i Basketligaen

Begge hold har i sæsonens indledning set stærke ud, og dagens opgør levede op til dets forventninger.  Kampen startede ud med to sløsede sekvenser i begge ender. Men Næstved kom bedst fra start, med en føring på 4-0 efter små to minutter af opgøret. Næstveds tårnhøje center, David Onuorah, indledte kampen med to layups, og med en stærk screen der betød, at P.J Thompson kunne sænke en 3’er.

Bakken begyndte dog, at spille med deres sædvanlige høje tempo, der gjorde at bjørnene fik bedre fat. De forsvarende mestre scorede på adskillige fast-breaks, og kunne derfor starte anden periode med en lille føring på syv point.

Bakken Bears´ Ryan Evans kom blæsende ud til anden periode, med fem point efter tre minutter. Det samme gjorde hans navnebror, Ryan Martin, der ramte det ene skud efter det andet fra distancen.

Næstved havde problemer med Bakkens tempofyldte spillestil, men offensivt havde de succes. Næstveds lynhurtige guard, P.J Thompson holdt Næstved inde i opgøret med tre vigtige scoringer.

Bakken kunne derfor gå til pause, med en føring på 57-48 efter 20 minutter.

Bakken Bears forbliver ubesejret

Store dele af anden halvleg var præget af en Bakken Bears dominans. Udebaneholdet gav dog ikke op, og kæmpede for at holde sig inde i opgøret. Derfor fungerede resten af kampen i perioder som et spil bordtennis, da det gik fra den ene ende til den anden, hvor begge hold matchede hinanden scoringsmæssigt. På vej ind til fjerde periode var Bakken foran med 17 point, og opgøret var ikke længere så spændingsrigt.

Bakken Bears fuldførte opgaven, og kunne derfor gå ud fra kampen med en sejr på 109-89. Kampens topscorer blev Bakkens Ryan Evans med 24 point.

Dette betyder at Bakken Bears stadig er ubesejret i Basketligaen, mens dagens kamp var Næstveds andet nederlag.

Husk du kan se Basketligaen live på fanseat.com

Mere fra Bakken Bears